Klinisk diætist i Billund Kommune - barselsvikariat
Brænder du for vejledning og undervisning af borgere med kroniske sygdomme og/eller livsstilsproblemer? Så er dette barselsvikariat som klinisk diætist måske noget for dig?
Om os – en arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
Du får base ved Sundhed og Træning i Grindsted sammen med dine diætistkollegaer.
Vi er et team bestående af i alt 4 kliniske diætister – 2 varetager primært undervisning og vejledning af borgere med kronisk sygdom (sundhedsfremmetilbud) og de andre 2 varetager primært opgaver indenfor ældreområdet. Vi hjælper hinanden på tværs af områder.
Vi er organiseret under Sundhed og Træning i Grindsted sammen med sygeplejerske, ergoterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
Vi er selv ansvarlige for opgavefordeling og planlægning af kalender. Dette er med til at give en fleksibilitet, så både arbejdsliv og familieliv kan tilgodeses. Vi vægter faglig sparring, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt, blandt andet er alle medarbejdere uddannet i at anvende ACT-redskaber.
Dine arbejdsopgaver
-
Varetage afklarende samtaler
-
Individuel diætbehandling til borgere med kroniske sygdom primært KOL, Kræft, osteoporose og Livsstil
-
Gruppebaseret undervisning efter Lev Livet- konceptet i samarbejde med kollegaer
-
Digital vejledning af borgere
-
Videreudvikling af ernæringsområdet
-
Videreudvikling af de patientrettede/borgerrettede indsatser og undervisning.
Hvem er du?
Du har lyst til – eller erfaring med – at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende.
Du trives i en rolle, hvor frihed under ansvar er i fokus, og du evner både at arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med kollegaer. Du er nysgerrig og engageret, og du trives i et arbejdsmiljø, hvor dagene sjældent er ens.
Faglige og personlige kompetencer
-
Uddannet og autoriseret klinisk diætist
-
Du har erfaring med kost- og ernæringsproblematikker, ernæringsindsatser og diætbehandling til borgere med kronisk sygdom. Specielt indenfor områderne KOL, Kræft, osteoporose og Livsstil.
-
Du har erfaring med den motiverende samtale mestrer det brede sundhedsbegreb og har en anerkendende sundhedspædagogisk tilgang.
-
Kendskab til dokumentation efter NCP-modellen.
-
Fortrolig med IT og elektronisk dokumentation – vi bruger Nexus og Vitakost
-
Undervisningserfaring er en fordel
-
Løsningsorienteret, struktureret og fleksibel
-
En fordel, hvis du har kendskab til ACT
Stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra den 11. januar 2027.
Du vil være selvtilrettelæggende.
Billund Kommune ønsker at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, hvor vi vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker og behov,
Sådan søger du
Ansøgningsfrist: onsdag den 11. november 2026 inden kl. 08.00
Samtaler afholdes: torsdag den 19. november 2026
Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
-
Diætist Kristina Rasmussen – tlf. 22 69 24 04 / mail: [email protected]
-
Leder Martha Michaelsen – tlf. 25 55 78 01 / mail: [email protected]
Sundhed og Træning
