Ungerådgivere til Ungerådgivningen

Vi søger nye kollegaer til udsatte unge og ungehandicap i Ungerådgivningen

 

Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende, og spændende job i Ungerådgivningen.

Ungerådgivningen er Myndighedsafdelingen i Socialfagligt Center, som udover Ungerådgivningen består af vores primære leverandør: Styrket ungeindsats.

Socialfagligt Center er en del af Ungeområdet i Kolding kommune, og vi samarbejder tæt i en koordineret ungeindsats med de tre andre centre; Job og uddannelse, Center for vejledning og talentudvikling og CSV.

Vi ønsker at inddrage den unge mest muligt og yde relevant støtte, til størst mulig mestring af eget liv, samt skabe sammenhæng på tværs af de andre forvaltninger, således at de unge oplever både Selvværd og Sammenhæng, i mødet med kommunen.

Du vil være med, til at vise vejen i det sammenhængende borgerforløb i et koordineret tværfagligt KUI -samarbejde. Du brænder for at bruge din viden, dine faglige og personlige kompetencer i sagsbehandlingen.

Ungerådgivningen dækker det specialiserede myndighedsområde, fra 9. klasse til og med 22 år, og 18 år til 30 år.

Ungerådgivningen består af 18 socialrådgivere, 1 afdelingsleder og 1 faglig koordinator

Vi er inddelt i 3 teams:

Udsatte unge, Barnets lov

Ungehandicap, Barnets lov

Psykiatri, Handicap og sociale problemer, Servicelov.

 

Vi søger i alt 4 kollegaer.

Vi søger 3 kollegaer til teamet der arbejder med udsatte unge i Barnets lov.

Her forventer vi at du:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Har erfaring med/kendskab til arbejdet som rådgiver i en myndighedsfunktion
  • Har kendskab til ICS-metoden
  • Kan yde råd og vejledning, ud fra Barnets lov og andre relevante lovgivningsområder
  • Er stærk i inddragelse af den unge
  • Vil prioritere at arbejde tværfagligt og anvende KUI-samarbejdsmodellen i Ungeområdet
  • Kan anvende empowerment-metoder som Familierådslagning og Signs of safety
  • Kan opsøge relevant viden indenfor lovgivningen, samt opsøge viden om organisationens arbejdsgange og procedure
  • Systematisk kan indsamle relevante oplysninger fra og om den konkrete ung, i samarbejde med pårørende, samarbejdspartnere mv.
  • Kan deltage i faglig sparring med kollegaer og bidrage med egne refleksioner på en konstruktiv og faglig funderet måde
  • Kan koordinere og agere mødeleder i de konkrete ungesager på en differentieret måde, alt efter hvad den enkelte sag og ung kalder på
  • Arbejder selvstændigt og helhedsorienteret
  • Har evnen til i en beslutningsproces, at se sagen i et perspektiv hvor både borgernes behov, organisationens og de politiske interesser tilgodeses
  • Kan strukturere og overskue egne arbejdsopgaver og opsøge hjælp hos faglig koordinator eller afdelingsleder, såfremt der er behov for prioritering i opgaverne

Vi søger 1 kollega i teamet Ungehandicap

Her forventer vi det samme som ovenstående, og at du enten har kendskab til udredningsmetoden og TAF, og merudgifter, eller er villig til at lære det.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning, faglig sparring samt oplæring efter behov
  • Et selvstændigt, afvekslende og spændende job
  • En personalegruppe med dygtige og engagerede kollegaer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i stillingen, hvor der tilbydes supervision ved ekstern supervisor
  • Flekstid
  • Et tæt tværfagligt fællesskab med de øvrige kollegaer i Ungecenteret samt fællessamlinger med det øvrige Ungeområdet, hvor vi deler viden på tværs

Praktisk info:

Mrk. ansøgningen med enten udsatte unge eller ungehandicap.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. oktober 2026.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 22. oktober 2026, i Ungecenteret på Tvedvej 7, 6000 Kolding.

Ansættelsestidspunkt: den 1. december 2026.

Vil du høre nærmere om stillingerne, kan du kontakte Faglig koordinator Nadia Høeg Holst på mobil: 21 13 33 87.


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

 

Ansøgningsfrist
20. okt 2026
12 dage
Søg stillingen
Arbejdssted:
Ungeområdet