Hos os er der plads til alle med flair for håndværk

Er du typen, der finder praktiske løsninger, trives med samarbejde og kan lide at få ting til at fungere? Har du gåpåmod, lyst til at gøre en forskel og skabe gode rammer for kommunens medarbejdere og borgere? Så er det dig, vi leder efter.

Om os

Vi er et hold på cirka 30 engagerede håndværkere, som alle er ansat som tekniske servicemedarbejdere. Mange har dog en håndværksmæssig baggrund som tømrer, murer, maler, elektriker eller VVS'er, hvilket giver os en bred faglig kompetence til drift, vedligeholdelse, forbyggende og mindre håndværksmæssige opgaver på kommunens bygninger.

Dine opgaver

Hos os får du et job med masser af afveksling, ansvar og mulighed for at præge en afdeling i udvikling.

Vi løser mange forskellige opgaver, blandt andet:

  • Reparation af døre og vinduer
  • Udskiftning af vandhaner
  • Mindre el- og VVS-opgaver
  • Tilsyn med tagrender og brønde
  • Almindelig bygningsvedligeholdelse

Arbejdet følger i høj grad årets sæsoner, så opgaverne varierer herefter.

Du får dit eget område, hvor du har overblikket og ansvaret, samtidig med at du arbejder tæt sammen med dine kollegaer.

Vi forestiller os, at du

  • Har en håndværksmæssig baggrund eller praktisk flair og lyst til at lære nyt.
  • Trives med ansvar og følger dine opgaver helt til dørs.
  • Er god til at kommunikere med både kollegaer og brugere.
  • Har øje for bygningsvedligeholdelse, også de detaljer som andre ofte overser.
  • Er imødekommende, stabil og går op i at levere kvalitet.

Som person er du både selvstændig og en holdspiller. Du kan prioritere dine opgaver, bevare overblikket og møde andre med åbenhed og ordentlighed.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Har du lysten til at lære og mod på opgaverne, sørger vi for en grundig oplæring.

Vi tilbyder

  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø med plads til humor og hjælpsomme kollegaer.
  • Stor frihed under ansvar.
  • Varierede arbejdsopgaver.
  • Bil til de udgående opgaver.
  • En grundig oplæringsperiode sammen med erfarne kollegaer samt mulighed for løbende sidemandsoplæring.

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer om ugen, men der er også mulighed for opstart på deltid.
  • Mødetid er som udgangspunkt kl. 7.30.
  • Løn efter overenskomst med FOA og efter kvalifikationer.
  • Du skal have gyldigt kørekort.
  • Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med en ansættelse. Eventuelle anmærkninger vil blive vurderet konkret.

Er du interesseret?

Kan du lide en god (eller dårlig) joke, har du et fun fact eller en sjov, finurlig historie fra eget liv, så vil vi elske at læse dit bedste bidrag i ansøgningen. 

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder eller baggrund. Kan du se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning til os. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ medarbejder Lise Bak på telefon 72 16 47 96 eller e-mail [email protected].

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøgningsfrist
7. okt 2026
17 dage
Søg stillingen
Arbejdssted:
Teknisk drift og service
Hos os er der plads til alle med flair for håndværk