Social og sundhedshjælper til aftenvagt

Udekørende social og sundhedshjælper til aftenvagt

Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne i Egedal Kommune?

Egedalgruppen vokser, og vi søger en social- og sundhedshjælper til vores aftenvagt.

Om aftenen bliver du en del af et engageret team på 8-9 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe tryghed, værdighed og livskvalitet for omkring 250 borgere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper mellem SSH'er, SSA'er og sygeplejersker, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Vi arbejder efter principperne i den nye ældrelov med fokus på helhedspleje, selvbestemmelse og værdighed. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressourcer, så vi sammen skaber en meningsfuld hverdag og de bedst mulige borgerforløb.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer
  • Personlig mentor i din opstartsperiode
  • Mulighed for faglig udvikling og kurser
  • iPad til dokumentation i CURA og kørelister
  • Gode kolleger med plads til humor 

Vi søger dig, der

  • Er ansvarlig og mødestabil
  • Trives med selvstændigt arbejde
  • Kan skabe gode relationer til borgere og kolleger
  • Vil bidrager positivt til fællesskabet og den gode vagt
  • Er uddannet social og sundhedshjælper 

Vi søger dig som enten er nyuddannet eller erfaren, som ønsker en fantastisk arbejdsplads.

Praktiske oplysninger

  • 28 timer ugentligt (mulighed for flere timer efter aftale)
  • Arbejdstid ligger mellem kl. 15.00-23.30
  • Fast rul 5/2
  • Du køre ud fra Damgårdsparken 7B, Stenløse

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, inden du søger, er du velkommen til at kontakte:

Ditte Praud
 Leder af Hjemme- og Sygeplejen
 Tlf. 21 45 27 28

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog er fristen 11.oktober 2026.

 

Ansøgningsfrist
11. okt 2026
3 dage
Søg stillingen
Arbejdssted:
Egedalgruppen