Vej og Trafik i Silkeborg Kommune søger ny medarbejder
Brænder du for projektledelse inden for vejanlæg og byggemodninger, og motiveres du af at arbejde i en politisk ledet organisation? Så har du nu mulighed for at blive en del af Silkeborg Kommunes anlægsteam.
Du bliver en del af et velfungerende team med syv engagerede kolleger, hvor samarbejde, sparring og ansvar går hånd i hånd. Her får du stor indflydelse på tilrettelæggelse af dine opgaver og stor mulighed for at præge både projekterne og din egen arbejdsdag.
Silkeborg Kommune er en vækstkommune, og derfor søger vi en kollega, der vil være med til at udvikle og etablere kommunens veje, stier og byggemodninger. Hvis du trives med at følge projekter hele vejen fra idé til færdigt anlæg og ønsker et job med stort ansvar, variation og bred kontaktflade, kan dette være stillingen for dig.
Se evt. nuværende og fremtidige projekter på ’Her bygger vi’ her og i Silkeborgs kommuneplan her.
Opgaverne i stillingen er primært:
- være projektleder på skitse- og detailprojekteringen af en del af kommunens vej-, sti- og byggemodningsprojekter
- projekterne udføres i samarbejde med kommunens egen Entreprenørgård eller med eksterne entreprenører
- projektering i 2D/3D af mindre anlægsprojekter
- koordinering med ledningsejere og andre myndigheder
- dialog med lokalråd, borgere og virksomheder
- sagsfremstilling til den politiske behandling
Vi lægger vægt på, at du:
- er erfaren ingeniør eller har anden relevant uddannelse
- har lyst til at arbejde med byggemodninger og vejanlæg
- har kendskab til eller erfaring med projektering i Microstation/OpenRoads Designer
- er god til at samarbejde og indgå aktivt i team
- har erfaring indenfor lignende arbejdsområder
- er selvstændig og har et godt overblik over fagområdet
- kan håndtere og styre den økonomiske side af projekterne
- er god til kommunikation med borgere og virksomheder
- kan bevare overblikket og samle mange tråde for at skabe nytænkende og gode løsninger
Vi tilbyder
- et fagligt dygtigt og uformelt arbejdsklima med dine kolleger i Vej og Trafik samt i hele Teknik og Miljø (ca. 170 medarbejdere)
- et spændende og varieret job, hvor du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- 37 timer fastansættelse
- flekstid og en generelt god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvor der også er plads til hjemmearbejde en dag om ugen.
- arbejde i en aktiv kommune beliggende naturskønt med skov og søer midt i Jylland med over 100.000 indbyggere
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
En arbejdsplads med høj faglighed og plads til mennesker
Vej, Trafik og Ejendomsdata er en del af Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling. Vi arbejder i medstyrende teams og tror på, at tillid, ansvar og samarbejde skaber de bedste resultater. Hos os får du indflydelse på din hverdag, gode muligheder for sparring og en uformel ledelsesstil med korte beslutningsveje.
Læs mere om vores organisering i Vej, Trafik og Ejendomsdata her.
I Teknik og Miljø er det vigtigt for os, at vi løser opgaverne i fællesskab. Du kan læse mere om Teknik- og Miljøafdelingen her.
Yderligere information:
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Bente Rands Mortensen på tlf. 2090 6092,
Projektleder Daniel Lind Skov på tlf. 8970 4772 eller
Vej-, Trafik- og Ejendomsdatachef Flemming F. Christensen på tlf. 2051 7549
Ansøgningsfrist er tirsdag 8. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag 18. september 2026.
Klik på Ansøg og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vej, Trafik og Ejendomsdata
