Pædagogmedhjælper søges til fast stilling i børnehaven – Humlum Dagtilbud

Har du lyst til at gøre en forskel for børn i børnehavealderen og være en del af et varmt og engageret fællesskab? Trives du med en hverdag fyldt med leg, nærvær og udvikling? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling i vores børnehave med opstart den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter. Vi venter gerne på den rette. Stillingen er på 30 timer om ugen, med mulighed for vikartimer.

Som ansat i Humlum Dagtilbud bliver du en del af en stærk landsbyordning, hvor samarbejde, nærvær og fællesskab er i centrum. Vi har et tæt samarbejde på tværs af dagpleje, vuggestue, børnehave og skole og du vil som ansat blive en del af et engageret personale, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for børnene. Vi hjælper hinanden, løfter i fællesskab og har stor tillid til hinandens kompetencer. Du får mulighed for at få indflydelse på hverdagen og bliver en del af et hus med stor forældreopbakning og et stærkt lokalt fællesskab.

Børn udvikler sig bedst i trygge og stærke fællesskaber, hvor de oplever sig set, hørt og betydningsfulde. Legen er børnenes vigtigste læringsform, og derfor søger vi en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være tæt på børnene, deltage aktivt i legen og bidrage til en tryg, omsorgsfuld og udviklende hverdag. 

Hverdagen i børnehaven er fyldt med leg, bevægelse, relationer og oplevelser. Vi bruger legepladsen og vores nærområde aktivt og ser naturen som et vigtigt læringsrum, hvor børnene får mulighed for at udforske, eksperimentere og opleve verden med hele kroppen.

Bevægelse er en naturlig del af vores pædagogiske hverdag, og hver tirsdag går vi i hallen, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig motorisk gennem leg, bevægelsesbaner, boldspil og aktiviteter, der styrker både kropsbevidsthed, bevægelsesglæde og fællesskab.

Vi ønsker en kollega, der

møder børnene med nærvær, omsorg og positive forventninger.
har lyst til at være aktiv sammen med børnene – både inde og ude.
trives med at lege, være kreativ, læse historier, synge og skabe gode oplevelser i hverdagen.
er stabil, ansvarlig og bidrager positivt til fællesskabet.
har lyst til at samarbejde med kolleger og forældre om at skabe den bedste hverdag for børnene.
er nysgerrig, engageret og har mod på at lære nyt.

Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis din erfaring, men at du har lyst til at arbejde med børn og bidrage med engagement, omsorg og godt humør.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • en hverdag præget af nærvær, leg og gode relationer.
  • mulighed for at udvikle dig og lære nyt i samarbejde med dygtige kolleger.
  • et stærkt samarbejde på tværs af dagtilbud og skole.
  • engagerede forældre og et lokalsamfund med stor opbakning.
  • en arbejdsplads, hvor fællesskab, humor og arbejdsglæde fylder meget.

Vi glæder os til at høre, hvad netop du kan bidrage med til vores fællesskab.


Yderligere oplysning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Bente Storgaard på telefon . Det er ligeledes muligt at rekvirere relevant materiale.
Tiltrædelse den 1. september eller efter aftale.
Ugentlig arbejdstid er på 30 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]

Ansøgningsfrist
19. aug 2026
Søg stillingen
Arbejdssted:
Chr. Gades Vej 32