Pædagogmedhjælper og vikarer til Nørrebjergskolen

Pædagogmedhjælper og vikarer til Nørrebjergskolen

Har du lyst til at gøre en forskel for børn med særlige behov? Er du empatisk, nærværende, fleksibel og klar til at indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab? Vil du være en del af en engageret og udviklingsorienteret specialskole? Så har vi jobbet til dig.

Om jobbet
Nørrebjergskolen søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentlig med tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en fast stilling samt evt. andre vikariater på skolen og tilkaldevikar-positioner.

Om os
Nørrebjergskolen er en kommunal specialskole for elever med særlige behov. Vi tilbyder specialundervisning til børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 6 - 17 år. Elevtallet er næste skoleår på ca. 150 elever. Der er ansat lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere. Skoledagen er i tidsrummet kl. 8.30-15.00, og der er pasning på skolen i tidsrummet kl. 7.00-16.00 på skole- og skolefridage.

Der er stor spredning i elevernes funktionsniveau, der generelt ligger på førskoleniveau. Nogle af eleverne har desuden fysiske handicaps og en del har multiple funktionsnedsættelser. Dette stiller store krav til empati, omstillingsevne og nærvær, ligesom der naturligt indgår pleje- og omsorgsarbejde såsom bleskift. Praktiske opgaver i klassen er desuden en integreret del af pædagogmedhjælpernes opgaver.

Nørrebjergskolen er en heldagsskole hvilket betyder, at lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen. Desuden er der pasningstilbud morgen, eftermiddag og i skoleferier.

Om dig
Vi ønsker at ansætte pædagogmedhjælpere, der:

  • Har interesse for at arbejde med børn med særlige behov
  • Kan organisere, strukturere og guide eleverne, så de trives og lærer mest muligt
  • Er åben og fleksibel, har smil på læben og godt humør
  • Har vilje og evne til at skabe et godt samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige personale
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper Har lyst til at arbejde med elever, der kræver nærvær, pleje og omsorg

Vi tilbyder

  • Et specialfagligt miljø, hvor elevens læring og trivsel er i centrum for skolens medarbejdere
  • En engageret medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, fysio-/ergoterapeuter og psykolog og sygeplejerske m.fl.
  • En dejlig skole med nogle fantastiske rammer
  • Job på en dynamisk, udviklingsorienteret skole, hvor ansvar og medindflydelse er nøgleord
  • Et job med spændende faglige, pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
  • Nogle dejlige børn og engagerede kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. Stillingen aflønnes afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 23.875 til 26.900 kr. og for tilkaldevikarer en timeløn på 172,17 kr. Pension ydes i henhold til overenskomsten.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås på Nørrebjergskolens hjemmeside eller ved henvendelse til afdelingsleder Trine Nordborg-Damgaard på tlf. 63 75 18 00, [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 5. august 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 33-34 2026 på Nørrebjergskolen, Nørrebjergvej 7, 5220 Odense SØ.

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Søg stilling

Fakta

Afdeling
Undervisning - Almen- og specialområdet
Salary
Ansøgningsfrist
Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Lokation
Nørrebjergvej 7, Over Holluf, Odense SØ
Stillingstype
Deltid
Job ID
c0df6e2ffb554c5b8c57f4cd655b9f0c
Jobtype
Fastansættelse
Søg stilling

Kontaktperson

Navn: Trine Nordborg-Damgaard
Titel: Afdelingsleder
E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
5. aug 2026
10 dage
Søg stillingen
Arbejdssted:
Nørrebjergvej 7, Over Holluf, Odense SØ
Pædagogmedhjælper og vikarer til Nørrebjergskolen