Leder til Væresteder og Særlige Indsatser - Vil du skabe retning, stabilitet og udvikling på et område, der gør en afgørende forskel for mennesker med psykiske og sociale udfordringer?
Om stillingen
Vil du stå i spidsen for et område, der skaber fællesskaber, forebyggelse og nye muligheder for mennesker med psykiske og sociale udfordringer?
Kan du sætte retning for medarbejdere med stærke faglige kompetencer og samtidig drive udviklingen af fremtidens sociale indsatser?
Så har du nu muligheden for at blive leder af Væresteder og Særlige Indsatser i Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune.
Vi søger en leder, der både kan sikre en stabil drift og samtidig skabe udvikling, sammenhæng og fælles retning på tværs af vores væresteder, Det Sociale Pitstop, Peeruddannelsen og Housing First-indsatser.
Du bliver leder for et område med engagerede medarbejdere, stærke faglige miljøer og en vigtig samfundsmæssig opgave. Området er i udvikling, og du får en central rolle i at styrke samarbejdet mellem tilbuddene og videreudvikle indsatser, der understøtter borgernes muligheder for deltagelse, beskæftigelse, fællesskab og selvstændighed.
Som leder får du ansvaret for drift, økonomi, faglig ledelse samt personaleledelse af to faglige ledere og cirka 30 medarbejdere. Samtidig bliver du en del af et stærkt ledelsesfællesskab hvor mod, ansvarlighed og ordentlighed er centrale værdier.
Om Væresteder og Særlige Indsatser
Væresteder og Særlige Indsatser er en del af afdelingen Specialiserede Dagtilbud under Center for Handicap og Psykiatri.
Du bliver ansvarlig for følgende tilbud:
- Værestedet i Skagen
- Bakkely i Frederikshavn
- Huset i Skansegade i Frederikshavn
- Clasens Gård i Sæby
- Det Sociale Pitstop
- Housing First-teamet, herunder den opsøgende kontaktpersonordning efter servicelovens § 99
Tilbuddene er geografisk placeret på tværs af Frederikshavn Kommune (Skagen, Frederikshavn og Sæby), og varetager kommunedækkende indsatser. Stillingen indebærer derfor løbende kørsel mellem de forskellige arbejdssteder. Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort (kategori B), og råder over egen bil.
Tilbuddene har forskellige målgrupper og opgaver, men fælles for dem er ønsket om at skabe meningsfulde fællesskaber, beskæftigelse, forebygge social udsathed og understøtte borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv.
Enheden består af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som hver dag arbejder for at skabe positive forandringer i borgernes liv. Det kræver en leder, der kan skabe sammenhæng og fælles retning, samtidig med at de enkelte tilbuds faglighed og styrker udvikles.
En vigtig opgave
Væresteder og Særlige Indsatser står midt i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at skabe mere sammenhængende, fleksible og borgernære indsatser.
Som ny leder får du mulighed for at sætte et tydeligt præg på denne proces.
Vi arbejder blandt andet med:
- at styrke sammenhængen mellem væresteder og forebyggende tilbud
- at videreudvikle Housing First-indsatserne
- at styrke borgerinddragelse og recovery-orienterede tilgange
- at skabe stærkere samspil mellem fagprofessionelle, peers og frivillige
- at udvikle tidlige og fleksible indsatser tæt på borgernes hverdagsliv
- at dokumentation skal give mening og ske i samarbejde med borgeren
Vi søger derfor en leder, der motiveres af at skabe et solidt ledelsesfundament og sikre retning, struktur og stabilitet i en organisation, hvor der er behov for at få de grundlæggende ledelsesmæssige rammer på plads. Først når fundamentet er styrket, skal lederen sammen med medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere drive faglig og organisatoriske udvikling og omsætte ambitioner til konkrete resultater.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen fastsættes efter principperne om lokal løndannelse og på baggrund af stillingens indhold og ansøgerens kvalifikationer.
Forventet opstart 1. oktober 2026 og gerne før.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Information om ledelsesopgaven kontakt: Natasja Kolind, områdeleder for Specialiserede Dagtilbud og konstitueret leder for Væresteder og Særlige Indsatser på tlf. 23356126 (Ferie 15. juli - 6. august 2026).
Information om indsatserne formål og fagligt indhold kontakt: Faglig leder Maria Johansen på tlf. 20318971 eller Socialfaglig konsulent Sabrine Mie Birk på tlf. 98455104 (Begge retur fra ferie 3. august 2026).
Ansøgning sendes via kommunens elektroniske rekrutteringssystem, hvor dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlægges.
- Ansøgningsfrist: 12. august 2026.
- Første samtale: 18. august 2026.
- Anden samtale: 25. august 2026.
Vi udvælger kandidater og indkalder til samtale d. 14. august 2026.
Der anvendes Garuda-test i forbindelse med ansættelse af ledere.
Yderligere Information:
Ledelsesgrundlag i Frederikshavn Kommune ”Sammen om god ledelse”