Pædagogmedhjælper 21 t./u. til Basisgruppen Solsikken

Brænder du for at arbejde struktureret og er du nysgerrig på børns udviklingsmuligheder? Så er det måske dig, vi søger!

Ønsker du at stifte bekendtskab med det specialpædagogiske felt inden du evt. påtænker at starte pædagogfaglig uddannelse, er her en unik mulighed for et rigtig godt sabbatår for dig.

Vi søger snarest en fast pædagogmedhjælper på 21 t. pr. uge til Basisgruppen Solsikken!

Om Solsikken
Solsikken er en lille basisgruppe for børn i alderen 3–6 år. Børnene er visiteret hertil, fordi de gennem længere tid ikke har trivedes eller udviklet sig i deres tidligere dagtilbud og derfor har behov for en særlig pædagogisk støtte og struktur.

Flere af børnene har en diagnose inden for autismespektret, nogle har dobbeltdiagnoser eller andre udviklingsforstyrrelser.

Solsikken er forankret i Dagtilbudslovens §4 og er en del af dagtilbuddene i Solrød Kommune. Vi hører organisatorisk under Eventyrhaven, hvilket betyder, at vi deltager i fælles personalemøder og arrangementer.

Der arbejdes tværfagligt omkring hvert barn, og du vil derfor indgå i samarbejde med blandt andet psykologer, fysioterapeuter og logopæder.

Vi forventer, at du:

  • kan lide at lege
  • kan skabe relationer til børn der nogle gange har det svært
  • er robust i forhold til at rumme børn med særlige behovs frustrationer
  • trives med at arbejde struktureret med fokus på forudsigelighed og kontinuitet
  • har lyst til at arbejde med børn, der kan være udfordret i socialt samspil og personlige færdigheder
  • har stærke relationskompetencer
  • er nysgerrig på både det enkelte barn og børnegruppen som helhed
  • har kendskab til den styrkede pædagogiske læreplan

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et lille hus og et fællesskab hvor vi tænker kreativt, forholder os nysgerrigt til børnene og bakker hinanden op. Hos os vægtes en åben, ærlig og tillidsfuld samarbejdskultur. Børnegruppen udfordrer vanetænkning og inviterer til udvikling 

Vagterne vil være om eftermiddagen i tidsrummet 12.00-17.15. 

Hvis dette lyder som det rette match, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

 

Stillingen er fra 1/9-26 eller snarest

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Dahl på tlf. 56188031.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Lønspænd: efter gældende overenskomst; 28.243,21 (for en fuldtidsstilling)


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøgningsfrist
24. aug 2026
30 dage
Søg stillingen
Arbejdssted:
Solsikken
Pædagogmedhjælper 21 t./u. til Basisgruppen Solsikken