Pædagogmedhjælpere til Tingløkkeskolen

Pædagogmedhjælpere til Tingløkkeskolen

På Tingløkkeskolen har vi høje ambitioner for vores arbejde med børnene og de unge. Dette afspejler sig i alt fra søgningen til vores skole - til vores arbejde med børnenes deltagelsesmuligheder og trivsel.

Som en del af dette søger vi derfor to pædagogmedhjælpere på 25 timer om ugen, som brænder for opgaven med børnene i de yngste klasser.

Om dig

  • Vi søger to pædagogmedhjælpere, som er gode til relationer og som nyder at være sammen med børnene.
  • Du har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor samarbejde og arbejdet med børnenes læring og trivsel er i centrum.
  • Du kan tage ansvar og initiativ og byde aktivt ind i både skoledelen og SFO’en.

Så er du måske den nye kollega, vi søger!

Om os
Tingløkkeskolen har 85 engagerede medarbejdere og ca. 750 dejlige børn, der alle bidrager til en spændende hverdag, hvor der er rum til forskellighed og højt til loftet.
På Tingløkkeskolen har vi høje forventninger til hinanden – og vi værdsætter et godt samarbejde, hvor åbenhed og gensidig respekt er en selvfølge.

Om jobbet
Du vil blive tilknyttet vores yngste børnemiljø. Du vil i dagligdagen samarbejde med de øvrige medarbejdere om at sikre og udvikle et godt læringsmiljø for vores yngste børn. En vigtig del af opgaven er blikket for den enkelte elevs mulighed for at kunne deltage meningsfuldt i skoledagen, og bidrage til børnenes udvikling, læring og trivsel.

Vi arbejder med ”professionelle læringsfællesskaber”, hvor en af skolens vejledere løbende faciliterer processer, der skal være med til at sikre, at du kan løse opgaven på en god måde.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på elevernes deltagelse, trivsel og faglige udvikling
  • Vi forventer, at du brænder for arbejdet med børnene og at du også er indstillet på at lære mere inden for dette område

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi søger 2 pædagogmedhjælpere.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med et forventet lønniveau i intervallet 17.000-19.000 kr. for en pædagogmedhjælper afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Annette Jørgensen eller souschef Christopher Dyrhøj på 63 75 30 35 , hvis du har spørgsmål til stillingen.


Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 30. juli 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 5. august 2026.
 

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Søg stilling

Fakta

Afdeling
Salary
Ansøgningsfrist
Jobområde
Lokation
Bergendals Allé 25, Dalum, Odense SV
Stillingstype
Deltid
Job ID
185fb1f74c8149189ed092bb02f6574e
Jobtype
Fastansættelse
Søg stilling

Kontaktperson

Ansøgningsfrist
30. jul 2026
4 dage
Søg stillingen
Arbejdssted:
Bergendals Allé 25, Dalum, Odense SV
Pædagogmedhjælpere til Tingløkkeskolen