Lærer til Lundgårdskolens overbygning

Om stillingen

Vil du være med til at styrke hjerner og hjerter på Lundgårdskolen?
– og er du vild med modtagerklasseelever?

Pr. 1. august 2026 søger Lundgårdskolen en dygtig lærer, som har et hjerte, der banker for tosprogede elever. Vores modtageklasser i udskolingen vokser, og der er brug for assistance. Derudover vil det være fantastisk, at du kan undervise i madkundskab og føre til eksamen i faget.

Vær opmærksom på, at da sommerferien nærmer sig, læser vi løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.
I din ansøgning vil vi selvfølgelig også gerne høre, hvilke øvrige fag du er vild med at undervise i. Fortæl os, hvad du brænder for ud over modtagerklasser og madkundskab!
For os er det vigtigt, at du er en tydelig holdspiller, der naturligt både giver og tager imod. God skole skabes nemlig i samspil mellem professionelle, elever og forældre. Vi er stolte af Lundgårdskolens unikke mangfoldighed, og vi gør os umage med at skabe plads til alle.

Du vil blive en del af et stort og positivt fællesskab med omkring 85 dygtige og dedikerede kolleger, der hver dag skaber udvikling og læring for skønne 630 elever fordelt på 0.–9. årgang med 2–3 spor i grundskolen og 3–4 spor i overbygningen. Vi underviser også Herning Kommunes ældste modtageklasseelever, og vi har en specialafdeling med ca. 30 elever med særligt tilrettelagte forløb.

Hvis du vil være med til at styrke hjerner og hjerter, forventer vi, at du

  • er stærk i klasseledelse og relationsarbejde
  • arbejder anerkendende og møder eleverne med et smil
  • er fagligt kompetent, engageret og inspirerende
  • bidrager positivt til fællesskabet
  • har lyst til at støtte unge i deres faglige og personlige dannelse
  • har en bred horisont og robusthed i dit arbejde
  • trives i et forpligtende teamfællesskab
  • gerne inddrager bevægelse i undervisningen
  • har humor, overskud og glimt i øjet

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job

  • med fokus på både trivsel og høj faglighed
  • sammen med dygtige, ambitiøse og dedikerede kolleger
  • hvor smil og humor er en naturlig del af hverdagen
  • i gode, moderne fysiske rammer
  • med positive og motiverede elever
  • på en skole, der ser muligheder og er nysgerrig på nye veje
  • med handlefrihed og højt til loftet

Ønsker du yderligere oplysninger,

er du velkommen til at kontakte
  • Skoleleder Ketty Høj – telefon 21 36 94 50 eller
  • Viceskoleleder Kim Toft – telefon 29 45 59 60.

Ansættelsesprocedure

Ansøgning med CV, eksamensbevis og relevante bilag sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'.

Ansøgningsfrist

14. juni kl. 8.00

Billede
Lærer til Lundgårdskolens overbygning