Pædagogmedhjælper til Thyholm Dagtilbud

Struer Kommune
Se alle stillinger i Struer Kommune
Ansøgningsfrist:
11. jun 2026
Arbejdssted:
Rughavevej 18

Om stillingen

Vi søger en dygtig pædagogmedhjælper til vores vuggestuen med start d. 10.august 2026.  Stillingen er på 37 timer pr. uge dog med mulighed for færre timer hvis det ønskes. 

Thyholm Dagtilbud er en integreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år fordelt med 26 vuggestuebørn, 35 børnehavebørn og 6 dagplejebørn. Dagtilbuddet er beliggende i Hvidbjerg på Thyholm, med Midtpunktet og Thyholm Skole som nærmeste nabo.

Vi har et tæt samarbejde med dagplejen og vi mødes både til musik på plejehjemmet og når dagplejen kommer på besøg i Børnehuset eller vuggestuen besøger dagplejeren i hjemmet. Derudover er dagplejebørnene i gæstepleje i vuggestuen, når dagplejeren har fri.

Vi søger en pædagogmedhjælper der i samarbejde med pædagogerne vil være med til at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse og som gennem tydelig struktur og engagement, hver dag bidrager til, at vi sammen skaber det bedste tilbud for børnene. 

Vi forventer du ”brænder” for arbejdet med børn og tager aktiv del i dagligdagen, både i forhold til at være en tryghedsperson for børnene, lege med dem, udfordre dem i deres udvikling, samt tage del i de praktiske opgaver, der også er en stor del af vores hverdag. 

Vi prioriterer et godt forældresamarbejde og det er vigtigt at du har gode samarbejdsevner, at du kan give og modtage beskeder og videregive små gode fortællinger fra børnenes dag i Dagtilbuddet.

Personlige kompetencer og faglig profil.

Vi søger en pædagogmedhjælper der:

  • Hver dag går på arbejde og bidrager med energi, engagement og glæde
  • Har en anerkendende tilgang til børnene.
  • Er rummelig og god til at skabe og indgå i relationer til børn, forældre og kollegaer
  • Har lyst til at indgå i legen, som tør være lidt fjollet, har lyst til at befinde sig på gulvet, hvor børnene udvikler sig bedst, hoppe i vandpytter, danse, synge og meget mere sammen med børnene
  • Har lyst til at være ude i alt slags vejr, og være aktiv deltagende sammen med børnene
  • I samarbejde med pædagogerne bidrager til at skabe en hverdag med struktur og tydelighed for alle børn.

Vi tilbyder:

  • En faglig, professionel arbejdsplads med fokus på kerneopgaven
  • Dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Et dejligt hus med mange muligheder – Atelier, Udeværksted, Muskelrum, en stor legeplads samt et fantastisk lokalområde med gode muligheder for at komme på tur på vores ladcykler.

Ansøgningsfrist d. 11.06-2026


Yderligere oplysning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Bente Storgaard på telefon . Det er ligeledes muligt at rekvirere relevant materiale.
Tiltrædelse den 10. august.
Ugentlig arbejdstid er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]