21. jun 2026
Om stillingen
Vagtplanlægger til barsels vikariat 32-37 timer om ugen
Vi søger pr. 1. august 2026 eller snarest her efter, en struktureret og fagligt velfunderet planlægger med et godt overblik til at planlægge for vores ca. 60 fastansatte medarbejdere og ca. 35 afløsere. Vi forventer at du har kenskab til Opus vagtplan og rollebaseret på adminestrativt niveau
Vikariatet løber fra d. 1.8 2026 til 30.9 2027
Hvem er vi:
Tingstedet er et plejehjem med 63 borgere, som er fordelt på 38 somatiske boliger og 25 demens boliger beliggende i Herfølge tæt på tog og bus. Vi er et stort hus med ca. 90 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi har fokus på at bruge hinandens forskellige faglige og personlige kompetencer, så ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt til gavn for vores borgere. Du vil være en del af administrationen på Plejecentret, som ud over dig har en administrativ medarbejder, Assisterende plejehjemsleder, Plejehjemsleder og kontorassistent.
Hvem søger vi:
Vi søger en kollega som er uddannet indenfor kontor og administration, vagtplanlægning eller sosu-området og gerne med erfaring fra lignende stilling. Det er vigtigt at du arbejder systematisk, struktureret og har et godt overblik. Vi forventer at du har kenskab til Opus vagtplan og rollebaseret på adminestrativt niveau
Dit ansvar er at stå for den daglige planlægning for alle medarbejderne som arbejder dag, aften og nat alle årets dage.
Dette indeholder bl.a.:
Arbejdstidsplanlægning i forhold til indkomne ønsker fra medarbejdere, planlægning af ferie, afspadsering, kurser, uddannelse og lignende. Herunder sørge for dække vagter med afløsere.
Ansættelser og HR-Onboarding
Sørge for dækning ved akut opstået sygdom/fravær.
Oprette grundplaner og mødeplaner
Registrere tjenester og afvigelser i KMD Opus Vagtplan
Sikre overholdelse af overenskomst og arbejdstidsregler
Sikre at afspadsering, FO og ferie afholdes retmæssigt.
Derudover administrative ad-hoc opgaver.
Hos os får du indflydelse på din egen arbejdsdag og god mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor alle dine kompetencer kommer i spil, og hvor sparring med dine kollegaer er en naturlig del af arbejdsdagen. Vi kan lide at tænke kreativt og prøve nye ting af, og håber også, at du vil være med til det. Du vil få en god introduktion som er tilpasset dine kompetencer og erfaring og vi vil sammen sætte fokus på din udvikling.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 23. juni
Ansættelse 1. august eller snarest herefter
Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
