GENOPSLAG - Jobcenter Kalundborg søger en uddannet håndværker/tømrer til vores værkstedsaktiviteter inden for beskæftigelsesindsatsen ”Nytteindsats”
Om stillingen
Er du uddannet håndværker/tømrer, og kan trives i et arbejde, hvor du skal være med til at drive vores værksted, som har hovedsagelig opgaver inden for tømrerfaget, og hvor du sammen med 2 kollegaer har ansvaret for de ledige borgere, der henvises til kommunens Nytteindsats. Da vores Nytteindsats er tilrettelagt i samarbejde med kommunens ”Vej og Park”, vil der også være andre opgaver, der skal løses af borgere henvist til Nytteindsatsen. Disse opgaver styres af enheden Vej og Park, og foregår bl.a. på landevejene, hvor der skal bl.a. vaskes skilte, samles skrald fra vejkanten mm. Derudover kan der være opgaver inden for det grønne område.
Nuværende opgaver på værkstedet indeholder bl.a. vedligeholdelse af kommunens bord og bænke, vedligeholdelse af busskure og andre blandede vedligeholdelses opgaver. Vores nytteindsatsbase og værkstedet ligger i Bregninge i Vestsjælland.
Derudover har vi en ”Særlig tilrettelagt nytteindsats” for ledige borgere med helbredsudfordringer, som er omfattet af arbejdspligt (Ny lov om visse ydelsesmodtagere, der skal have kontinuerligt aktivitet, så længe borgere modtager ydelse). I denne forbindelse vil der komme andre opgaver, der skal enten løses på værkstedet, eller løses på stedet i kommunens forskellige enheder. Du får en god mulighed for at præge området i et tæt og koordinerende samspil med din nærmeste kollegaer samt ledere og medarbejdere i kommunen.
Om jobbet
Arbejdsopgaver:
- Modtagelse og fremmøderegistrering af borgere
- Planlægning af opgaver, der skal løses på værkstedet
- Tilrettelægning af arbejdsopgaver i samarbejde med Vej og Park og evt. andre enheder
- Instruktioner til borgere ifm. løsning af opgaver, brugen af maskiner, værktøjer mm.
- Samarbejde med rådgivere/sagsbehandler på jobcentret
- Evaluering af borgeres progression og arbejdsevner
- Hjælpe borgere på vej til arbejdsmarkedet/uddannelse
- Administrative IT-opgaver
Vi er åbne for alle relevante kandidater, men forventer at du har/kan:
- En håndværkeruddannelse – tømrer foretrækkes. Andre håndværkeruddannelse er ikke udelukket, men der forventes også erfaring med træarbejde
- Interesse for at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og kulturer i dagligdagen
- Gode formidlingsevner
- Motiverende samtaler, der bringer borgere tættere på arbejdsmarkedet
- Ordenssans, overblik og struktur
- It-flair og struktur i forbindelse med de administrative opgaver
- Kørekort og egen bil
Vi er en arbejdsplads, hvor engagement, faglig bevidsthed, resultater og arbejdsglæde er nøgleord, og hvor du bliver en vigtig del af en dynamisk enhed i et stort team med meget tæt samarbejde med øvrige teams i jobcentret. Du vil få en travl hverdag med afvekslende arbejdsopgaver og med målrettet indsats i tæt samarbejde med gode kollegaer hvor daglig sparring er en naturlig del af opgaveløsningen.
Ansættelsesvilkår:
- Fastansættelse på 37 timer om ugen
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende HK-overenskomst
- Tiltrædelse: Snarest muligt
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Kenneth Alstrup på tlf.: 29 12 83 93
Fagligkoordinator Nino Roosta på tlf.: 20 51 38 56
Ansøgningsfrist: 22. juni 2026. Men vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.
