Daglig leder til P86 – socialpsykiatrisk bosted.

Faxe Kommune
Se alle stillinger i Faxe Kommune
Ansøgningsfrist:
21. jun 2026
Arbejdssted:
Faxe Kommune

Om stillingen

Daglig leder til P86 – socialpsykiatrisk bosted.

Vil du være leder af et passioneret og mangfoldigt team, et team med mange stærke faglige holdninger, der værdsætter arbejdet med borgergruppen som vi prioriterer højt - så har vi stillingen til dig.

P86, er et Socialpsykiatrisk bo- og døgntilbud, jf. Lov om Social Service § 107, med 20 pladser til socialt udsatte og psykisk sårbare. Der arbejdes med overbevisningen om, at alle har potentiale for recovery og et ønske om at opnå hel eller delvis evne til et selvstændigt liv, uddannelse og arbejde.

Kursisterne er typisk i alderen 18 – 45 år. Et kursistforløb er af vekslende længde, fra måneder til få år.

Vores faglige målsætning er, at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, i retning af at kunne klare sig selv, eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Med udgangspunkt i den enkeltes mål, drømme, ønsker og ressourcer, etableres en personlig udviklingsplan, der giver mening for den enkelte. Metodemæssigt spænder vi bredt men bygger grundlæggende på den motiverende samtale, LA2 og et aktivt samarbejde med borger, med afsæt i borgerprofilen.

Vi er beliggende i naturskønne omgivelser i Faxe, tæt på Faxe Sundhedscenter.

Der er ca. 20 ansatte, hvoraf 4 er mentorer for udeboende borgere, 1 administrativ og dig, som daglig leder.

Uddannelsesbaggrunde er socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, praktikant m.fl.

Ledelsesopgaven

Du skal kunne vise en tydelig retning, formå at skabe engagement, italesætte fælles værdier og holdninger i et fællesskab, hvor vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer og strukturer, til at understøtte det bedste liv for vores borgere.

Vi vægter at du har en bred faglighed med socialpædagogisk uddannelse, diplom i ledelse, samt erfaring i arbejdet med rehabilitering og recovery, fra ansættelser indenfor hhv. region, psykiatri, opholdssteder, STU, mentorindsatser, unge, rusmiddelbehandling og ledelse mm.

Du bliver del af et ledelsesteam med en daglig leder af socialpædagogisk støtte (§82/85)/Værested og Rusmiddelcenter samt en centerleder.

Vi lægger vægt på at arbejde med organisering, faglighed, arbejdskultur, trivsel, arbejdsglæde og det gode arbejdsmiljø.

Du skal kunne arbejde struktureret og agere med ledelse i mange stilarter og på mange niveauer. Dvs. i nogle tilfælde vil den situationsbestemte ledelse være bedst, i andre måske mere demokratisk, motiverende, anerkendende m.fl. og ikke være bange for at tage, men også give ansvar fra dig. Det er vigtigt, at du er nysgerrig, undersøgende og tilstedeværende. På den måde bliver du en naturlig del af dagligdagen og en vigtig sparringspartner for os alle.

I Faxe Kommune bygger ledelsesgrundlaget på tillid, respekt, helhedstænkning og ordentlighed, der af den enkelte leder udvikles i den faglige og daglige ledelse, sammen med medarbejdere, lederkollegaer chefer m.fl.

Konkrete forhold.

Stillingen er på 37 timer, uden øvre arbejdstid, men med stor indflydelse på at planlægge egen arbejdstid. Løn efter kvalifikationer samt pension jf. overenskomstmæssige vilkår.

Du skal have kørekort og der indhentes straffe- og børneattest.

Både interne og eksterne ansøgere opfordres til at søge.

Har du spørgsmåle eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte centerleder Tommy Grønvold, på telefon 4020 4708.

Ansøgningsfrist d. 21.6.2026. Der vil være mulighed for løbende ansættelsessamtaler.
Stillingen forventes tiltrådt d. 1.8.2026.

 

 

Daglig leder til P86 – socialpsykiatrisk bosted.