Om stillingen
Hos os må du gerne udfordre vanetænkningen – du er modig og tør godt afprøve nye tiltag med baggrund i din faglighed.
Kan du se det pædagogiske arbejde ind i plejen og få øje på både detaljen og helheden – kan du se, at det for borgeren er det vigtigt, at du har fokus på det hele menneske – både pleje, aktivitet, nye oplevelser etc.
Du får plads og frihed til at skabe oplevelser for borgerne – du må gerne tænke ud af boksen og få nye ideer - vi er med på det meste. Selvfølgelig altid med borgeren i centrum.
Vi har både legeplads, duocykler, bålhytte, spabade, grønne områder i nærheden og ikke mindst lysten til at vores borgere har en hverdag med bl.a. sanseoplevelser og motoriske stimuli.
Hos os får du ikke bare et job – du får mulighed for, at være en del af en arbejdsplads, hvor vi har fokus på den faglige udvikling inden for det specialpædagogiske felt.
Vores pædagogfaglige tilgange på Brande Åbo er:
- Neuropædagogik
- Sanseintegration
- Strukturpædagogik
- KRAP
- Low Arousal
- ASK
Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god intro til ovenstående og hvordan vi arbejder med disse tilgange.
Vi forventer:
- At du er nysgerrig og kan få øje på de forskellige perspektiver både i detaljen og i helheden
- At du sætter borgeren i centrum og arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn
- At du kan gå over broen (KRAP) til f.eks. forældre, som er bekymrede for deres pårørende
- At du kan samarbejde i teams, i din afdeling og på tværs i hele organisationen
- At du har lyst til at vide mere om det pædagogiske felt – det kan være i form af kurser (både interne og eksterne) eller diplommoduler etc.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge, men andet kan aftales.
Arbejdstiderne er ca. 50/50 dag- og aftenvagter samt hver anden weekend.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Tiltrædelse:
Så hurtigt som muligt eller når du er klar.
Vi afholder samtaler løbende og når vi har den/de rette kandidater, tages stillingsannoncen ned.
For yderligere information om stillingerne - kontakt:
Teamleder Bodil Vilmand-Olsen på 51644904 eller Charlotte Petersen på 51644903.
"Vi er et kombineret bo- og aktivitetstilbud med 32 lejligheder fordelt på 4 huse og 20 pladser i vores aktivitetstilbud. Målgruppen er voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade. Vores borgere har behov for hjælp til personlig pleje, aktiviteter, kommunikation, samvær med andre mennesker døgnet rundt.
På Brande Åbo tager vi afsæt i borgernes potentialer og ressourcer. Vi arbejder derfor ud fra kerneopgaven: ”Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”.
På Brande Åbo arbejder vi tværfagligt – dine kollegaer repræsenterer flere forskellige faggrupper.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://brandeaabo.ikast-brande.dk/ ".
