Om stillingen
Musisk Skole Kalundborg søger underviser til varetagelse af saxofonundervisningen pr. 1. august 2026.
Stillingen er på ca. 7,4/37 timer ugentligt med mulighed for udvidelse i takt med flere elever/hold/arbejdsopgaver.
Arbejdsområder
Vi søger en frisk, engageret og fagligt kompetent saxofonunderviser med undervisningserfaring til varetagelse af undervisning i saxofon. Du vil komme til at undervise både nybegyndere og videregående børn og unge. Hvis du kan undervise tirsdage, vil det være at foretrække. Stillingen består i dag af undervisning af 5 saxofonelever samt undervisning i talentlinjesammenspil.
På Musisk Skole prioriteres bands/orkestre og fælles aktiviteter for eleverne meget og vi drømmer om saxofonorkester og om at fylde de eksisterende bands med de fedeste blæsersektioner.
Undervisningsrelaterede opgaver samt øvrige opgaver kan forekomme på andre ugedage end dine undervisningsdage i henhold til årsaktivitetsplan og gældende arbejdstidsaftale. Udover de 36 ugers undervisning forekommer arbejdsuger uden elever til arbejdsopgaver udover undervisningen, som aftales og afstemmes med skolens ledelse.
Vi kan tilbyde
- fællesskab med et særdeles aktivt personale og fagligt kompetente kollegaer
- en velrenommeret Musisk Skole, hvor du kan være med til at præge udviklingen
- gode fysiske rammer og tjekkede faciliteter og hvor ledelse og administration også er til stede
- et udfordrende job med en afvekslende hverdag med mange bolde i luften - i et godt og berigende samarbejde med kvalitetsbevidste og humørfyldte medarbejdere.
Vi forventer
- at du er musikpædagogisk stærk og brænder for at møde børn i øjenhøjde
- at du har relevant uddannelse
- at du er et udadvendt menneske, der trives i kontakten med vidt forskellige samarbejdspartnere
- at du besidder stor genrebredde
- at du har lyst til at indgå i projektorienteret / tværgående samarbejde med dine kolleger
- at du er åben og tager medansvar for nye initiativer og udviklingsmuligheder.
- at du har erfaring som aktiv musiker vil være et plus. Og ligeledes står du ekstra stærkt, hvis du har erfaring med folkeskolesamarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til musikskoleoverenskomsten indgået mellem KL og FMM.
Stillingen tiltrædes pr. 1. august 2026.
Om Musisk Skole
Musisk Skole underviser hovedsagelig børn og unge op til 25 år, men kan desuden tilbyde undervisning til voksne. Musisk Skole leverer en bred vifte af undervisningstilbud i musik, teater og dans baseret på høj kunstnerisk og pædagogisk kvalitet af uddannede lærere. Undervisningstilbuddene til musik omfatter så vidt muligt alle instrumentgrupper, såvel rytmiske som klassiske genrer, og såvel instrumental/vokal-undervisning som sammenspil, teater og dansetilbud inden for den moderne dans.
Musisk Skole har p.t. 21 fastansatte lærere til at varetage undervisningen, dertil er vikarer tilknyttet i det omfang det er muligt. Herudover en ledelse og administration, der p.t. består af leder, souschef og administrativ koordinator. Enkelte medarbejdere varetager (udover deres undervisningsopgaver) funktioner / koordinatorroller inden for eks. talentlinje, forskole, korskole, instrumenter, PR, m.m.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Musisk Skole, Heidi Holme Bjerborg på tlf. 5182 6452 eller mail: [email protected]
Du kan også få et indtryk af Musisk Skole via vores hjemmeside: www.kalundborg.dk/musiskskole
Ansøgning
Skriftlig ansøgning (gerne max én side) samt CV og dokumentation for uddannelse sendes elektronisk senest 22 juni 2026 kl. 8. Kun elektronisk indsendte ansøgninger sendt via link herunder kommer i betragtning.
Ansættelsesudvalget udvælger herefter kandidater til stillingen og samtaler afholdes 24. og/ eller 25. juni på Musisk Skole Kalundborg, Skovbrynet 55, 4400 Kalundborg.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
