Vuggestue pædagog som gerne vil være en del af fællesskabet søges!

Brøndby Kommune
Se alle stillinger i Brøndby Kommune
Ansøgningsfrist:
22. jun 2026
Arbejdssted:
Børnehuset Svanen

Om stillingen

Børnehuset Svanen søger en pædagog til vuggestuen pr. 1. august 2026. Stillingen er på 35-37 timer/ugen.

Kan du lege – og har du lyst til at skabe læring i hverdagen på en omsorgsfuld, anerkendende og nærværende måde i kontakten med børnene? Så læs endelig videre her.

 

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab.

Vi leder efter dig, der deler vores værdier, og som gerne vil være en aktiv del af det pædagogiske arbejde og fællesskabet omkring børnene. Her får du kollegial sparring, fælles ansvar og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med resten af personalegruppen.

Du får også en times forberedelse hver uge samt stuemøder hver uge med dine kollegaer.


Om os
Børnehuset Svanen er et mindre børnehus normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi har et stort fokus på at holde fast i det gode samarbejde på tværs af hele huset og vi hjælper hinanden når der opstår et behov.

Vi ligger i et område, der byder på mange muligheder for aktiviteter – bl.a. volden, stranden, dyregården, middelalderlandsbyen og kulturhuset.

Svanen ligger tæt på offentlig transport og har fantastiske fysiske rammer både ude og inde.


I personalegruppen finder du:

  • Stor fleksibilitet og tolerance
  • Lyst til personlig og faglig udvikling
  • Fællesskab, arbejdsglæde og godt humør
  • Fagligt nysgerrige voksne, der understøtter børns udvikling, trivsel og læring
  • En personale gruppe som har været her i mange år, men som glæder sig til at tage godt imod dig!


Vi søger en som:

  • Er anerkendende i din tilgang til både børn, forældre og kollegaer
  • Er ansvarlig, fleksibel og som er god til at strukturere en uge med aktiviteter for børnene
  • Kan arbejde selvstændigt med en børnegruppe og tage ansvar for eget arbejde
  • Er smilende, energisk og klar på at sætte lege i gang sammen med børnene
  • Har overblik og kan bidrage til at skabe struktur i hverdagen

 

Har du læst med hele vejen og tænker: “Det lyder som mig”? Så håber vi, du har lyst til at tage næste skridt – og blive en del af fællesskabet i Børnehuset Svanen.

Du er velkommen til at give os et kald, hvis du har lyst til en rundvisning. Ring til dagtilbudsleder Katrine på 21 36 63 45

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist d. 22. juni 2026 kl. 12.00, og vi holder ansættelsessamtaler løbende og d. 25. juni fra kl. 13.00 – 17.00.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.