Pædagogisk medhjælper

Syddjurs Kommune
Se alle stillinger i Syddjurs Kommune
Ansøgningsfrist:
26. maj 2026
Arbejdssted:
Mørke Børnehus

Om stillingen

Vi søger en frisk Pædagogisk medhjælper i Mørke Børnehus. 

Vi har en fast 1 stilling i vuggestuen. Med start til 1. Juni. 

Derudover søger vi vikarer i både vuggestuen og børnehaven fra nu. 

Vi er et stort hus med ca. 26 medarbejdere. Vi har plads til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. 

Blandt medarbejdere er der en del unge, som måske har 1-2 år hos os inden de vil videre med rejser, højskole, uddannelser eller andet. Vi søger dig, som har lyst til at prøve at arbejde i en daginstitution. 

Har du erfaring er det fint, hvis ikke skal vi nok lære dig det. Det vigtigste er, at du har gå på mod. 

Du må gerne have noget du selv går op i. Hvis du er god til fodbold vil der helt sikkert være en flok børn, der vil elske at drøne rundt efter en bold med dig. 

Hvis du er god til noget kreativt vil du nok også være god til at være stille sammen med en gruppe børn og lave noget sammen med dem. Sommetider er nærheden lige så vigtig som det I producerer. 

Måske er du vild med musik? Selv de helt små i vuggestuen elsker, når vi synger med dem. 

Vi søger også dig, som har det fint med praktisk arbejde. Der er en del oprydning, så du skal kunne svinge kosten og tage fat med kluden. 

Vi har et tæt samarbejde så du vil komme til at forholde dig til andre voksne. 

Det er fint, hvis du ved noget om at servicere. Det får du brug for i forhold til forældre og børn. At møde andre med et smil bliver alle glade for. 

Måske er du ikke vild med at være ude i al slags vejr, men bare rolig, du kommer til at elske at hoppe i vandpytter med de små og vi skal ud næsten hver dag . 

Vi er mange, som har været her i flere år så hvis du ikke lige ved, hvordan man skifter ble eller hvad man kan sætte i gang med børn så viser vi dig det - så bare kom 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ved sygdom/fravær blandt personale skal du forvente også at hjælpe til i børnehaveafdelingen. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Leder Helle Tarp på 87535260 Ansøgningsfrist 26/5 2025 Samtaler afvikles løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted.

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.