Pædagog i tidsbegrænset stilling

Frederikshavn Kommune
Se alle stillinger i Frederikshavn Kommune
Ansøgningsfrist:
25. maj 2026
Arbejdssted:
Bangsbostrand - SFO

Om stillingen

Bangsbostrandafdelingens SFO ved Bangsbostrand-Gærum Skole søger en engageret og relationsstærk pædagog på 15 timer ugentligt.

Om SFO’en
Bangsbostrandafdelingens SFO er en del af Bangsbostrand-Gærum Skole i Frederikshavn Kommune. I SFO’en arbejder vi målrettet med børns trivsel, fællesskaber, resciliens og udvikling, og vi ser fritidspædagogikken som et vigtigt supplement til skolens hverdag.

Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i:

  • et ressourceorienteret børne- og ungesyn, hvor børn gør det godt under de rammer, de er i
  • Kvalitetsmodellen for pædagogiske fritidstilbud, der sætter retning for høj kvalitet i fritidspædagogikken med fokus på fællesskaber, relationer og børneperspektivet
  • Bangsbostrand SFO’s mål- og indholdsbeskrivelse, hvor vi arbejder systematisk med udvikling af pædagogiske tiltag, der skaber muligheder for deltagelse i fællesskabet.


Arbejdsopgaver:
Som pædagog i SFO’en vil du bl.a.:

  • skabe inkluderende og trygge fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til
  • planlægge og gennemføre meningsfulde fritidspædagogiske aktiviteter – både ude og inde, fx i naturen, kreative værksteder og bevægelsesaktiviteter
  • understøtte børns sociale udvikling, trivsel og medindflydelse gennem dialog og børnemøder
  • være en tydelig og nærværende voksen, der guider, støtter og udvikler relationer til børnene
  • samarbejde tæt med kolleger, skole og forældre om børnenes hverdag og overgange


Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog 
  • har et anerkendende og inkluderende børnesyn
  • kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel i en levende SFO-hverdag
  • har lyst til at arbejde med fællesskaber, relationer og børneinddragelse
  • bidrager aktivt til det professionelle fællesskab og tager medansvar for den pædagogiske udvikling


Vi tilbyder:

  • en SFO med fokus på trivsel, fællesskab og kvalitet i fritidspædagogikken
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling som led i kommunens fælles strategi
  • et arbejdsmiljø præget af samarbejde, nysgerrighed og fælles ansvar


Ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er på 15 timer ugentligt med tiltrædelse 1.7. 2026 eller snarest muligt og frem til 30.11.2026
  • Ansøgningsfristen er d. 25/5 2026
  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principper for Frederikshavn Kommune
  • Ansættelsessamtalen finder sted d. 27/5 


Ansøgning
Har du lyst til at være en del af Bangsbostrandafdelingens SFO og bidrage til børne- og ungefællesskaber, der vil mere og favner flere, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolens ledelse.

Bangsbostrand-Gærum Skole er en del af Center for Skole, Klub og Ungdomsskole i Frederikshavn Kommune.