12. jun 2026
Specialpædagogisk enhed og Vejlederteamet
Om stillingen
– fordi alle børn har ret til at høre til
Kommunens stærke fundament er Deltagelsesmuligheder for alle og En skole for alle.
I Hvidovre Kommune tror vi på, at alle børn har ret til deltagelse – og at overgangen fra dagtilbud til skole er et afgørende tidspunkt. For nogle børn er det her behovet for tydelige rammer, trygge relationer og sammenhæng i indsatser bliver særligt vigtigt.
Derfor søger vi en deltagelsesvejleder til vores overgangsteam, som med faglighed, nærvær og et skarpt blik for lege- og læringsmiljøer vil være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i overgangen fra dagtilbud til to skoler.
Inklusion i praksis – ikke som ideal, men som handling
Som deltagelsesvejleder arbejder du ud fra et inkluderende børnesyn, hvor fokus er på:
- barnets omgivelser og læringsmiljøer
- de rammer og strukturer, vi som fagprofessionelle skaber
- fællesskaberne – frem for barnet som problembærer
Vi ved, at børn er mere ens end forskellige, og at trivsel og udvikling sker i relationer. Din opgave er derfor ikke at “rette børnene til”, men i tæt samarbejde med dagtilbud, SFO og skole at understøtte fællesskaber, hvor flere børn kan lykkes.
Din rolle
Du følger børnene gennem overgangen:
- fra dagtilbud (fra november)
- ind i SFO (fra 1. maj)
- og frem til ca. oktober i børnehaveklassen
Du får en særlig rolle omkring de børn, der har behov for ekstra opmærksomhed i overgangen, og hvor kontinuitet i indsatserne er afgørende for, at de oplever sig som en del af fællesskabet.
Derudover får du en central rolle i opbygning, afprøvning og kvalificering af overgangsaktiviteter, som kan styrke børns deltagelse inden SFO- og skolestart. Aktiviteterne udvikles med henblik på, at de efterfølgende kan anvendes som fælles standarder og udbredes til øvrige dagtilbud og skoler i kommunen.
Samarbejde
Du arbejder tæt sammen med:
- børn og familier
- pædagoger og lærere i dagtilbud, SFO og på to skoler
- PPR
- kolleger i vejlederteamet – herunder den anden deltagelsesvejleder i overgangsopgaven
Samarbejdet med den anden deltagelsesvejleder har særligt fokus på at:
- dele erfaringer på tværs af skoler og dagtilbud
- vurdere hvilke tiltag og overgangsaktiviteter, der fremstår mest virkningsfulde og bæredygtige
- bidrage til fælles faglige standarder på overgangsområdet
Dine opgaver
Som deltagelsesvejleder vil du bl.a.:
- skabe trygge, genkendelige og inkluderende overgange for børn
- arbejde praksisnært i dagtilbud, SFO og skole
- opbygge og afprøve overgangsaktiviteter i samspil med praksis
- arbejde systematisk med observation, evaluering og justering af tiltag
- understøtte udvikling af læringsmiljøer, der giver plads til forskellighed
- indgå i sampraksis/co-teaching med kolleger
- sikre sammenhæng i tværprofessionelle indsatser
- bidrage til metodeudvikling, refleksion og videndeling i overgangsteamet
- formidle erfaringer og resultater som led i evaluering og videre udbredelse af indsatsen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog, lærer eller har anden relevant uddannelse
- brænder for inklusion og børns deltagelsesmuligheder
- har stærke relationelle kompetencer og arbejder ressourceorienteret
- er dygtig til at samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer
- kan arbejde systematisk og reflekteret med udviklingsopgaver
- er nysgerrig, modig og vedholdende i din praksis
- har viden om – eller interesse for – pædagogiske tilgange af høj kvalitet
- har kendskab til sampraksis/co-teaching
- kan arbejde selvstændigt, uden at stå alene
Hos os får du:
- mulighed for at følge børn tæt og skabe reel forskel i en vigtig overgang
- en nyoprettet funktion med både praksisnært og strategisk udviklingsfokus
- et stærkt kollegialt fællesskab i vejlederteamet og SPE
- tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og PPR
- en arbejdsplads med et tydeligt børnesyn og fokus på inklusion i praksis
Vil du være med til at skabe fællesskaber, hvor alle børn kan deltage, trives og lære?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Send ansøgning og CV så vi har det senest d. 12. juni 2026.
Der afholdes jobsamtaler 16. juni 2026.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte:
Leder af vejlederteamet/SPE, Conny Langgaard Jensen, tlf. 25 44 37 99
Pædagogisk konsulent, Anja Johansen, tlf. 61 97 15 92
