Vil du være børnenes "Alfred" og karavanefører i et hus fuld af leg? Midtbyens børnehus søger pædagog.

Kolding Kommune
Se alle stillinger i Kolding Kommune
Ansøgningsfrist:
26. maj 2026
Arbejdssted:
Midtbyens Børnehus

Om stillingen

Vil du være børnenes "Alfred" og karavanefører i et hus fuld af leg? Midtbyens børnehus søger pædagog.

I Midtbyens Børnehus søger vi en ny pædagog-kollega til vores børnehave-team, der kan se magien i de små mødeøjeblikke, og vil være med til at skabe rammerne for 90 nysgerrige børn i et hus, hvor verden mødes, og hvor legen altid kommer først.

I 2026 er vi i Midtbyens Børnehus blevet optaget og inspireret af Tea Thyrre Sørensen og tankegangen om, at "alle børn skal have en Alfred" - en voksen, der ser dem, forstår dem og skaber tryghed. Hos os betyder det, at du er den voksen, der ser barnet bag sproget, kulturen og adfærden og at du – gennem leg og mødeøjeblikke – skaber den relation, der gør, at barnet føler sig tryg og kan udvikle sig. Det betyder også at du, som karavanefører tager din børnegruppe i hånden og skaber en tryg og overskuelig ramme. Vi arbejder bevidst med en struktur, hvor vi organiserer os i mindre grupper. Det giver os roen til at være nærværende og muligheden for at skabe mødeøjeblikke og dykke helt ned i legen sammen med børnene.

Du skal vælge os, hvis du:

  • Ser legen som kerneopgave: Hos os er leg ikke bare for sjov. Det er her, børnene lærer, danner venskaber og forstår verden. Du vil få lov til at være medskaber af magiske legemiljøer – både inde i huset, på legepladsen og ude i byen.
  • Ser værdien i en struktureret hverdag: Vi arbejder i hele huset på at skabe en organisering, der skaber ro for både børn og voksne. Det kalder børnene på, og vi lytter. Vi prioriterer at dele os op på stuen og arbejder på at være en tydelig karavanefører med fokus på at skabe mulighed for leg og relationer.
  • Ønsker et stærkt fagligt bagland med god humor: Du vil få 40 kolleger, der brænder for deres fag inkl. en ledelse og praksisvejledere, der støtter og udvikler praksis i fællesskab med dig og dine kolleger på stuerne. Udover at vi sparrer, inspirerer og støtter hinanden, så har vi det også vildt godt med hinanden og har humoren med – selv på de pressede dage.
  • Er klar på at bruge byen som vores legeplads: Vi bor midt i Kolding, og vi elsker det! Vi går tit på tur eller pakker ladcyklerne og triller mod Legeparken, Koldinghus eller Marielundskoven. Vi har mulighed få at bruge både byens puls og naturens ro som udvidede læringsrum.
  • Ser det værdifulde i det multikulturelle: Med børn og familier fra mange forskellige nationaliteter er vores hverdag farverig og spændende. Vores mangfoldighed af nationaliteter giver en unik dynamik, og mulighed for at arbejde med sprog, kultur og inklusion på et højt fagligt niveau.
  • Ønsker nem adgang og høj fleksibilitet: Uanset om du kommer fra nord eller syd, er det let at komme til os i midtbyen. Vi søger som udgangspunkt en kollega på 37 timer, men vi er fleksible og åbne for dialog, hvis der ønskes et lavere timetal.

Vi drømmer om, at du:

  • Er relations-stærk: Du ved, at din fornemmeste opgave er at være den trygge voksne, som barnet altid kan regne med. Du er klar på at træde ind i rollen som ”Alfred”.
  • Er klar på at arbejde med stærke børnefællesskaber: Du ved, at du som karavanefører er barnets vigtigste ’hjælper’ ind i fællesskabet.
  • Er en passioneret ’leger’: Du tør kaste dig ned på gulvet (eller i mudderet) og lade legen føre an.
  • Ser muligheder i mangfoldighed: Du bliver ikke skræmt af sprogbarrierer eller kulturelle forskelle, men bruger din pædagogiske faglighed og kreativitet til at skabe forståelse og nærvær samt aktiviteter og lege, hvor alle kan deltage – uanset om de har boet i Kolding i to uger eller hele deres liv.
  • Er klar på eventyr: Du har lyst til at snøre skoene (eller hoppe på cyklen) og tage børnene med ud i verden – uanset om turen går til Harteværket, Nicolai for Børn eller Koldinghus.

Er du blevet nysgerrig? Kom forbi til en snak og en kop kaffe

Vi ved, at kemi betyder alt. Derfor vil vi utroligt gerne invitere dig på en uforpligtende rundvisning. Kom og mærk stemningen, hils på dine kommende kollegaer og mød vores fantastiske børn. Det er den bedste måde at finde ud af, om vi er det rette match for dig.

Ring til institutionsleder, Mette Holst, på tlf. 20286783 – vi glæder os til at høre fra dig!

Det praktiske:

  • Ansøgningsfrist: 22. maj 2026 kl. 12.00. Samtaler bliver afholdt løbende.
  • Ansættelse: Hurtigst muligt eller senest 1. juli 2026.
  • Løn: efter gældende overenskomst
  • Hjemmeside: midtbyensboernehus.aula.d

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".