26. maj 2026
Hjælp i Hjemmet Kolding By Nord – Dyrehaven (Distrikt 7)
Om stillingen
Er det lige dig at indgå i et flerfagligt team, hvor relationen til borgerne og samarbejdet med kollegerne er i fokus?
Så har vi måske dit næste job.
Vi søger:
En SSA til primær dagvagt med weekendvagt hver anden uge.
En SSH til primær dagvagt med weekendvagt hver anden uge.
Stillingerne er faste stillinger på 37 t /u.
”Hjælp i Hjemmet” distrikt Dyrehave - hvem er vi?
I Distrikt Dyrehave arbejder vi i to faste teams bestående af sygeplejersker, SSA’er og SSH’er samt 2 medarbejdere til rengøring hos borgerne.
Den faste teamstruktur skaber høj kontinuitet, som både borgere og medarbejdere sætter stor pris på. Vi oplever, at det giver tryghed, kvalitet og arbejdsglæde i hverdagen.
Vi hjælper borgere i området omkring Skovparken og Norgesvej i Kolding Kommune i dag- og aftentimerne.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det du er god til sammen med borgerne. Du får et selvstændigt job og en afvekslende hverdag hvor vi lytter til dig og hvor du får medindflydelse.
Vi lægger vægt på, at vi har det godt mens vi er på arbejde både så tryghed, fortrolighed og humor skal dyrkes i kollegafællesskabet.
Når du starter hos os, bliver du introduceret til både jobbet men også til borgerne. Vi ved, at du gør en stor forskel hver dag ude ved borgerne. Derfor er vi optaget af at give dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du er uddannet enten social- og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper, og du vil bringe alle dine kompetencer i spil og bidrage til det flerfaglige samarbejde. Du vil få en høj grad af indflydelse på hvordan vi i teamet bedst muligt får understøttet borgerne til at leve det liv, der giver mening for dem.
Du er engageret i dit arbejde, og du har lyst til at samarbejde med din kolleger. Du har lyst til at lære af dem og dele din viden med dem.
Du kan bevare overblikket når der sker noget uforudset. Du kan tage ansvar, og hvis du har brug for hjælp kan du bede om det. Du er tålmodig og du ser mennesket bag sygdommen.
Det er en fordel hvis du har kendskab til Nexus, men det er ikke et krav.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng her
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Det er borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Anita Enemark på tlf. 21640884 eller mail [email protected]
Arbejdssted:
Vi har mødested på Niels Bohrs Vej 14, 6000 Kolding
Arbejdstid:
Dagvagt fra 7.00 - 13.00 / 15.00
Ansøgningsfrist: 26.5.2026
Samtaler afvikles: løbende samtaler
Stillingen ønskes besat fra 1.7.2026 eller snarest
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
