Pædagoger til Nymarkshuset, Familieområdet Døgn

Fredericia Kommune
Se alle stillinger i Fredericia Kommune
Ansøgningsfrist:
5. jun 2026
Arbejdssted:
Nymarkshuset

Om stillingen

Vi har brug for flere hænder!
Grundet opstart af flere børn søger vi nu nye, engagerede kolleger. Vi leder efter dig, der brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Hos os bliver du en del af et hus i vækst, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Nymarkshuset er en afdeling med høj trivsel, stærkt fagligt samarbejde og engagerede medarbejdere. Vi står nu over for en spændende forandring, hvor vores støtteopholdenhed bliver omorganiseret og udvidet, så den fremover både rummer botilbud og støtteophold. 

Formålsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde 
Formålet med indsatsen i Nymarkshuset er at skabe et trygt og meningsfuldt støtteophold for vores børn og unge, samtidig med vi giver deres familier et nødvendigt pusterum i hverdagen. Som pædagogisk medarbejder er din opgave at sikre, at vores børn og unge oplever faste rammer, genkendelige relationer og mulighed for trivsel og udvikling. 

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder med udgangspunkt i servicelovens § 90 og har fokus på at skabe de bedste rammer for barnets trivsel, udvikling og tryghed. Vi samarbejder tæt med forældre, skoler, institutioner, myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere for at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel. 

Hos os arbejder vi målrettet med at:

  • Skabe tryghed og genkendelighed gennem faste og forudsigelige strukturer og med trygge voksne, der arbejder i team omkring det enkelte barn. 
  • Styrke relationer og fællesskab - Både mellem børn og mellem børn og voksne. 
  • Støtte barnets udvikling og selvstændighed gennem dagligdags aktiviteter og ADL-træning. 
  • Give familien overskud og støtte til, at barnet kan bo hjemme.
  • Bidrage til det tværfaglige samarbejde omkring barnets trivsel med skole, forældre, myndighed og øvrige netværk. 

Hverdagen i Nymarkshuset
Vi betragter os selv som en forlængelse af hjemmet – med socialt samvær, planlagte aktiviteter samt de rutiner og opgaver, der hører til en almindelig hverdag og weekend. Vores børn og unge har forskellige behov og forudsætninger, men fælles for dem alle er, at de har brug for kærlige, stabile og tydelige voksne, der kan bevare roen, skabe struktur og se bag barnets adfærd med stærk faglighed og en omsorgsfuld tilgang.

Vi arbejder med sansestimulation som en vigtig del af indsatsen for flere af vores børn og unge. Her anvender vi blandt andet børsteterapi samt en low-arousal-tilgang, hvor vi gennem ro, tydelighed og reduceret stimuli hjælper barnet med at bevare kontrol og føle sig tryg. Derudover benytter vi både high- og low-arousal-teknikker i arbejdet med barnets selvregulering, så det gradvist får bedre forudsætninger for at håndtere egne reaktioner og indgå i sociale sammenhænge.

For enkelte af vores børn er skærmning og tæt individuel støtte en nødvendig del af hverdagen, ofte tilrettelagt med 1:1-støtte i dele af eller hele dagen, tilpasset den enkeltes behov. Målgruppen kan endvidere omfatte børn og unge, hvor der kan forekomme udadreagerende eller uhensigtsmæssig adfærd. Vi møder barnet med ro, tydelighed og forståelse for de bagvedliggende behov og arbejder målrettet med at skabe trygge og forudsigelige rammer, der understøtter trivsel, udvikling og oplevelse af mestring.

Tilbuddet er højt specialiseret og bygger på en helhedsorienteret pædagogisk tilgang.

Hvem er du? 

  • Du deler vores værdier omkring narrativ udviklingspsykologi og arbejder bevidst med at skabe udvikling gennem relationer, anerkendelse og meningsskabende fortællinger. 
  • Du har grundlæggende viden om udviklingspsykologi – gerne suppleret med erfaring fra det specialiserede område. 
  • Du værdsætter og mestrer det professionelle samarbejde – både i det kollegiale fællesskab, i den tætte kontakt med forældre og i samspillet med eksterne samarbejdspartnere. Du har blik for, at et åbent, respektfuldt og loyalt samarbejde er en forudsætning for, at børn og unge kan trives og udvikle sig. 
  • Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor ikke to dage er ens, og du fremstår tydelig, tilgængelig, rolig og med en åben og kærlig tilgang. 
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også loyal over for fælles beslutninger og tager ansvar for det faglige samarbejde. 
  • Du har kørekort (alm. bil) da stillingen indebærer kørsel i forbindelse med ledsagelse af børn og unge til relevante aftaler og aktiviteter som en del af deres dagligdag.

Det vi kan tilbyde 

  • Et fagligt stærkt miljø med høj trivsel og et godt sammenhold med engagerede kolleger. 
  • Løbende faglig udvikling gennem relevant uddannelse. 
  • Supervision og sparring i et tværfagligt fællesskab med høj psykologisk tryghed.  
  • Mulighed for at være medskaber af et stærkt og ambitiøst udførerområde. 
  • Et meningsfuldt arbejde, der aldrig holder op med at udfordre. 

Vil du vide mere? 
Du velkommen til at kontakte centerleder Rasmus Steinmetz,  [email protected], 61923151 eller teamleder Kristina Skov,  [email protected], 61927610. 
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Arbejdstid og vagter

  • Stillinger: To stillinger på 37 timer om ugen.
  • Hverdag: Dag- og aftenvagter (typisk 14.00–23.00, men også 09.00–21.00 og 13.00–23.00).
  • Weekender: Dagvagter (07.00–14.30 og 09.00–19.00) hver 2. eller 3. weekend.
  • Vagtlængde: 8, 10 eller 12 timer.

Vi tilbyder stor fleksibilitet og indflydelse på egen vagtplan, da vi lægger vægt på, at arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen. 

Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale. 

Ansættelsessamtaler 
Vi afholder ansættelsessamtaler 15. juni 2026.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.  

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
5. juni 2026.