Om stillingen
Er du vores nye børnehaveklasseleder
-og synes du, det er fedt at give de yngste elever den basisundervisning, der er så vigtig for dem fremover, så kig med her!
Vi søger en dygtig børnehaveklasseleder til en fast stilling på fuld tid fra og med d. 1. august 2026.
Vi har brug for dig, der brænder for relationsarbejdet, og som holder af at være sammen med de yngre elever og nyder at se dem vokse med opgaven.
Vi er Skjern Bys folkeskole og har til huse på to matrikler i Skjern. Indskolingen er på vores afdeling Enghavevej. Vi har i alt ca. 650 elever i almenklasser, specialklasser og modtagelsesklasser og en dejlig flok på ca. 100 kolleger.
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, fællesskab, faglighed og dedikation. Vi hjælper hinanden med at skabe den bedste skoledag med trivsel og faglig progression for alle vores elever. Alle dage er forskellige, og det samme er udfordringerne og gevinsterne – sammen står vi stærkest.
Vi samarbejder i selvstyrende teams, og det kollegiale fællesskab vægtes højt – både fagligt og socialt.
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du motiveres af…
- Imødekommende, positive og respektfulde relationer
- Solid faglighed og en ambitiøs tilgang til læring og trivsel
- At arbejde med gode deltagelsesmuligheder for børn
- Arbejdet som klasserumsleder
- Fælles oplevelser og forpligtende samarbejde
- Nysgerrighed og refleksion ift. praksis og handling
- At sætte barnet først
Så kan vi tilbyde dig…
- Et stort fællesskab på Skjern Folkeskole
- En skole med et højt ambitionsniveau – både hvad angår trivsel og faglighed
- Kolleger, der gerne giver en ekstra hånd med og har en god portion humor
- En ledelse, der er nysgerrig og tæt på i hverdagen
- En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og fokus på fællesskab
Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder for indskolingen Dorthe Munck Jensen på tlf.: 30 27 81 31 eller skoleleder Gitte Hindø på tlf.: 30 29 69 15.
Ansøgning modtages senest onsdag d. 20. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 27. maj 2025 fra kl. 16.00
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
