Børnehavepædagoger til Naturinstitutionen Pinjevej

Kolding Kommune
Se alle stillinger i Kolding Kommune
Ansøgningsfrist:
4. jun 2026
Arbejdssted:
Naturinstitutionen - Afd. Pinjevej

Om stillingen

Børnehavepædagoger til Naturinstitutionen Pinjevej

Vil du være med til at forme en naturinstitution – ikke bare arbejde i den?

I Naturinstitutionen Pinjevej får du reel indflydelse på, hvordan vores naturprofil leves i hverdagen – sammen med børn og kolleger.

Vi er en naturinstitution med fokus på udeliv, bevægelse og stærke børnefællesskaber. Hos os er naturen ikke et tema – det er en del af hverdagen. Børnene er ude hver dag, og vi bruger aktivt både vores nærområde og stisystemer.

En hverdag tæt på naturen

Hos os bliver du en del af en hverdag, hvor:

  • Natur, leg og fordybelse går hånd i hånd
  • Stærke børnefællesskaber er i centrum
  • Struktur og organisering skaber ro og retning
  • Det gode børneliv er omdrejningspunktet

Vi har vores eget kolonihavehus tæt på Marielundskoven samt 2 mini el-busser og 4 elcykler, som giver gode muligheder for ture og oplevelser.

Hos os får du

  • Reel indflydelse på vores pædagogiske praksis og naturprofil
  • Mulighed for at være medskaber i en institution i udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
  • Tid til sparring, feedback og faglig refleksion
  • En hverdag med høj grad af gennemsigtighed, medansvar og inddragelse
  • En børnehavegruppe med 15–20 børn sammen med en erfaren stuepædagog og pædagogmedhjælper

Som ny medarbejder bliver du taget godt imod med introduktion, samarbejdsmøder og løbende sparring med både kolleger og ledelse.

Vi søger 2 pædagoger, der

  • Har lyst til at være aktiv medskaber af vores naturprofil
  • Arbejder nærværende, refleksivt og relationskompetent
  • Kan planlægge, skabe struktur og samtidig følge børnenes spor
  • Ser legen som central i arbejdet med de 3–6-årige
  • Indgår nysgerrigt og professionelt i samarbejdet med kolleger og forældre
  • Kan formulere sig fagligt både mundtligt og skriftligt

En institution i udvikling

Vi står midt i en spændende fusion mellem Pinjevejens Børnehus og Naturinstitutionen Bøgebladet. Fra sommeren 2026 samles vi på én matrikel på Pinjevej 2 og organiserer os i mindre enheder (Klynger).

Det giver dig en unik mulighed for at være med til at præge både kultur, struktur og pædagogisk retning.

Praktisk

Ansættelse: 1. august 2026 eller snarest derefter
Løn: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
Samtaler: Afholdes løbende

Du er meget velkommen til at ringe for en uformel snak til leder Ulla Nybo på 40 23 99 98.

Hvis du kan se dig selv som en del af Naturinstitutionen Pinjevej – eller kender en, der kan – så send os din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig