Om stillingen
Pædagog søges til Hejnsvig Børnehave
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt og med tiltrædelse d. 1-6-2026 eller snarest derefter.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog, der gerne vil indgå i team-samarbejdet her i vores dejlige børnehave.
Vi vægter, at du
- har relevant erfaring fra pædagogisk praksis
- har gode relationskompetencer og en positiv, anerkendende tilgang til samarbejdet med børn, forældre og kollegaer
- værdsætter - og er god til - at lege
- har øje for det enkelte barns trivsel og udvikling samt overblik over hele børnegruppen
- er robust, fleksibel, stabil og ansvarsbevidst
- kan benytte IT i det pædagogiske arbejde (kendskab til AULA + Hjernen og Hjertet er en fordel)
- har kompetencer indenfor fx musik, bevægelse og udeliv
Vi kan tilbyde dig
- at indgå i et betydningsfuldt samspil med glade, tillidsfulde børn og deres samarbejdsorienterede forældre
- en rummelig arbejdsplads med kompetente, engagerede og humørfyldte kolleger, og hvor alle bidrager til samskabelse af fælles kultur
- medansvar for læringsmiljøets fortsatte udvikling, herunder deltagelse i et nyt projekt ”Alle børns Dagtilbud”
Hejnsvig Børnehave er en kommunal institution med et årsgennemsnit i 2026 på omk. 57 børn. Det pædagogiske personale består af pædagoger, pædagogmedhjælpere, souschefen samt lederen, og derudover er der ansat en køkkenmedarbejder og en rengøringsassistent.
Børnehaven er beliggende i et mindre bysamfund med et aktivt lokalmiljø, hvor der er et godt samarbejde mellem dagpleje, børnehave, skole og foreningslivet.
Børnehaven er for 11 år siden flyttet ind i de nuværende fysiske rammer, som er sammenbygget med skolen og idrætshallen. Vi har sammen med skolen flg. fælles værdier: Udvikling, dialog, fællesskaber, respekt og anerkendende.
Vi har - som de øvrige dagtilbud i Billund Kommune – deltaget i projektet ”Legende tilgang i dagtilbud”, som sammen med den styrkede pædagogiske læreplan er rammen for den pædagogiske praksis i børnehaven. Vi skal i de kommende 2,5 år deltage i et nyt projekt, ”Alle børns dagtilbud”.
Vil du vide mere om den ledige stilling, kan du kontakte leder af børnehaven, Annette Hald, på 25 55 77 12 eller pr. mail [email protected].
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Billund Kommunes rekrutteringssystem, mrk. ”Pædagog, Hejnsvig Børnehave”.
Ansøgningsfristen er d. 6-5-2026 kl. 10.00
Ansættelsessamtaler er d. 11-5 fra kl. 16.00 og frem
