Vil du være med til at gøre Vordingborg Kommunes Købstader endnu smukkere?

Om stillingen

Træd ind i en hverdag fyldt med udeliv, gode kollegaer og synlige resultater, når du bliver sæsonmedarbejder i en af Danmarks smukkeste kommuner. De tre historiske købstæder har brug for dit engagement og blik for det grønne.

Om dig og dine kompetencer

  • Vi ser gerne, at du er typen, der trives med fysisk arbejde i det fri og motiveres af at gøre en synlig forskel.
  • Kan du holde hovedet koldt, bevare overblikket – selv når der bliver travlt – og samtidig møde borgere og turister med et smil?
  • Vi håber, du har let ved at tage ansvar og sætter en ære i at udføre opgaverne samvittighedsfuldt.
  • Det tæller hos os, hvis du har lyst og evne til at lære hurtigt, og hvis du byder ind med et godt servicegen.
  • Du må gerne have erfaring med enklere IT, som tidsregistrering, brug af digitale kort (GIS), Teams og mail.
  • Har du kørekort til bil, er det et plus – men det er ikke et krav.

Dine opgaver i det grønne og i byens rum

I løbet af sæsonen bliver du en vigtig del af holdet, der hver dag løfter renhold og vedligehold i de tre købstæder. De spændende arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af ukrudtsbrænding, affaldsindsamling, græsslåning, lugning af bede og fjernelse af glasskår. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel og parat til at tage fat dér, hvor behovet opstår – og du må meget gerne være med til at holde øje med forskønnelsen af bymidterne, så vores fælles byrum altid tager sig indbydende ud. Afhængig af din placering får du stillet bil eller ladcykel til rådighed, ligesom vi har udstyr og redskaber klar til effektive arbejdsdage.

Derfor skal du vælge at være én af vores nye gode kollegaer henover sommeren

  • Hos Center for Vej, Natur og Miljø bliver du en del af et engageret og humoristisk team på ca. 150 kolleger, der alle arbejder for at skabe flotte, trygge og grønne rammer for borgerne i Vordingborg Kommune.
  • Vi tilbyder en grundig oplæring, både i opgaverne og de it-værktøjer, vi bruger i dagligdagen.
  • Du får indflydelse på din arbejdstid, et mangfoldigt og kreativt miljø med masser af frihed under ansvar, og du vil opleve en helt særlig holdånd og en fri omgangstone, hvor der er plads til forskellighed og nye idéer.

Praktisk info og ansøgning

Er du blevet nysgerrig eller har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Casper Burkarl på telefon 20 99 72 24 eller på mail [email protected]. Du kan også kontakte konstitueret afdelingsleder Tanja Wichmann på telefon 51 73 21 61. Hvis dit opkald ikke bliver besvaret straks, er du velkommen til at sende en sms med navn og spørgsmål – så vender vi retur så hurtigt som muligt.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt (mulighed for op til 42 timer efter lokalaftale) med ansættelse fra medio april og frem til oktober. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden planlægges efter årsnorm med mulighed for forskudt tid.

Ansøgningsfrist
29. marts 2026.

Ansættelsesdato
Medio eller ultimo april – afhængig af dine muligheder for tiltrædelse

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!