19. mar 2026
Om stillingen
Er du den imødekommende, nysgerrige, venlige og kreative person, som vil give vores dagcentergæster en god dag med spændende aktiviteter og arrangementer? Og har du erfaring med, at det bedst foregår i tæt kollegialt samarbejde og med fokus på fællesskaber - små som store. Så er du måske vores nye kollega i Dagcenter Rønnebærhus.
Om jobbet
I Rudersdal Kommune har vi et mål om, at alle borgere lever et sundt liv i fællesskab med andre. Dagcenter Rønnebærhus er beliggende centralt i Holte. I dagcentret kommer hver dag 25 gæster (cirka 65 unikke personer), som alle er visiteret med det formål at bevare en høj livskvalitet ved at styrke og vedligeholde sit fysiske, mentale og sociale funktionsniveau gennem aktiviteter med andre. Et yderligere formål er at opfylde den enkeltes ønske om at kunne klare sig godt - og længst muligt - i eget hjem.
Dagcentret er dels et generelt dagcenter, dels Rudersdal Kommunes dagcenter målrettet borgere med synshandicap.
Din profil
Vi søger en social- og sundhedsassistent med stor interesse i at facilitere aktiviteter for ældre.
Du er proaktiv og forandringsparat og sætter en ære i at hjælpe og understøtte dine kolleger og ikke mindst dagcentergæsterne. Du er empatisk og god til at forstå brugernes forskellighed.
Udover dine faglige kompetencer, vægter vi dine personlige kompetencer højt.
Hvad du hidtil har beskæftiget dig med er ikke nødvendigvis afgørende. Vigtigst er, at du er samarbejdsorienteret og har lysten til at lære og udvikle dig - og allermest: nyder samværet med ældre mennesker.
Derfor skal du vælge os
Vi løfter i flok, er nysgerrige og gør os umage hver dag. Vi arbejder sammen om vores fælles mål; at give vores gæster de bedste muligheder for at få en god dag, og et godt og værdigt liv med høj livskvalitet. Det gør vi med en anerkendende og respektfuld tilgang til såvel gæster, pårørende og kolleger.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Om Rønnebærhus
Dagcentret Rønnebærhus er beliggende sammen med Aktivitetscenter Rønnebærhus, hvori der foregår mange uvisiterede tilbud til kommunens pensionister.
I dagcentret er ansat en leder og fem medarbejdere, hvis faglighed er social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og fysioterapeut. Vi er desuden praktiksted for social- og sundhedsassistentelever.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentlig på hverdage i tidsrummet kl. 9-15; med tiltrædelse den 1. maj 2026.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Samtaler afholdes onsdag den 25. marts.
