18. mar 2026
Om stillingen
Koordinator til Nyttejobs indsatsen
Tror du på nye begyndelser? Både for dig selv og andre? Så har vi 1 ledige stilling som koordinator for Nyttejobs indsatsen, der skal bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet.
Center for Teknik & Miljø oprettede i 2019 projekt Nyttejob med 130 borgere fordelt på Horbelev og Sakskøbing, som er til rådighed hen over året i 13-ugers forløb.
Vi søger en engageret medarbejder til vores nyttejobafdeling i Sakskøbing, hvor du bliver en del af et team med i alt 3 fagkoordinatorer. Afdelingen beskæftiger op til 55 borgere.
Vi forventer, at du:
- Arbejder selvstændigt såvel som i teams og evner at arbejde i en uforudsigelig og til tider hektisk hverdag
- Du formår at motivere og tilpasse dine virkemidler, så de passer til den enkelte.
- Du kan holde et overblik uden at miste blikket for den enkelte. Du er god til at spotte menneskers potentialer og få dem frem i lyset gennem dit relations arbejde
- Du tror på, at du kan gøre en forskel for de mennesker, du kommer til at fungere som mentor for.
- Du er nysgerrig, og du brænder for selv at være med til at bygge en indsats op og løbende udvikle den.
- Er mødestabil, god til at samarbejde, fleksibel, udadvendt og har et smittende godt humør
- Er kommunikativ stærk og formår at have en dialog baseret tilgang i forhold til løsning af opgaverne
- Har et grundlæggende IT-kendskab
- Har kørekort til kategori B
Hvem er vi?
I Center for Teknik & Miljø Drift, som du vil blive en del af, arbejder over 200 medarbejdere, og alle bidrager med idéer til, hvordan centrets opgaver kan løses mest effektfuldt. I centret er der fokus på tværs af alle afdelinger i kommunen, for at skabe nye løsninger i et tæt samarbejde med vores borgere.
Vi kan tilbyde dig:
- En stilling i en organisation, hvor der er fokus på selvstændighed og samarbejde i et lærende miljø
- En alsidig hverdag, hvor vi forventer, at du bidrager aktivt ud fra borgernes behov
- En arbejdsplads, hvor du får ansvar og mulighed for indflydelse
- Et godt arbejdsfællesskab
- En arbejdsplads hvor 2 dage ikke er ens
Mere information:
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Tom Hansen på telefon 2518 0827 eller [email protected].
Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist:
Den 18. marts 2026
Samtaler:
Vi forventer, at afholde samtaler den 26. marts 2026
Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommunes kerneopgave:
Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.
Læs mere om ”Det Guldborgsundske Mindset” i Planstrategien 2022
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
