Rådgiver til jobparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Brønderslev

Brønderslev Kommune
Se alle stillinger i Brønderslev Kommune
Ansøgningsfrist:
22. mar 2026
Arbejdssted:
Kontanthjælp, integration og ydelse

Om stillingen

Vi søger en selvstændig og fagligt dygtig rådgiver, der via samtaler, vejledning og sparring har lyst til at arbejde med at få jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt i job.

Du vil blive en del af et team på 8 medarbejdere, som arbejder med kontanthjælpsmodtagere – vi kan tilbyde dig en fast stilling på 37 timer pr. uge. 

Det er vigtigt for os, at du kan indgå i en god og tillidsfuld dialog med borgerne, hvor borgeren føler sig inddraget og hørt. Vi er derfor meget optaget af tydelig og ærlig kommunikation med borgerne – både på skrift og i tale.

Arbejdsopgaver som rådgiver:

  • Jobsamtale med borgere
  • Visitationssamtaler
  • Sagsbehandling og administrative opgaver 
  • Motivere og engagere borgerne i deres jobsøgning

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring inden for beskæftigelsesområdet med vejledning og aktivering af kontanthjælpsmodtagere
  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund med erfaring fra beskæftigelsesområdet
  • Er stærk administrativ og kan anvende digitale værktøjer i mødet med borgeren
  • Kan arbejde i et team, hvor vi er fælles om at løse opgaverne

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du kan jonglere med mange bolde i luften samtidigt – og trives med det
  • Du har et højt drive, en positiv energi og begejstring, der smitter
  • Du tager et stort personligt og selvstændigt ansvar, og er samtidig en teamplayer
  • Du har humor og let til smil
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, vi forsøger hele tiden at udvikle os og få nye ideer

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:

  • Vi lægger stor vægt på at være tilgængelige for borgerne
  • Vi har fokus på at vejlede borgerne og sikre god kommunikation
  • Der er et godt fagligt fundament og med mange spændende udfordringer
  • Vi vægter tillid og respekt for hinanden meget højt
  • Vi værdsætter den gode stemning, en uformel omgangstone og gerne et godt grin

Praktiske oplysninger

  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
  • Ansøgningsfrist 22. marts 2026 
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. marts 2026
  • Forventet opstart 1. maj 2026
  • Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte afdelingsleder Lars Bisgaard på tlf. 99455961, [email protected] eller fagkonsulent Julie Lehmann på tlf. 99455776, [email protected]