Om stillingen
Vil du være en aktiv del af de mindstes legeunivers?
Er du nærværende, relationsstærk og omsorgsfuld?
Brænder du for at skabe høj pædagogisk kvalitet og lægge grundstenen til børns trivsel, udvikling og læring?
Så er det måske DIG, vi søger til Dagtilbud Øst – afdeling Asgård.
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat i vuggestuen på 37 timer med ansættelse pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Hos os har vi lige nu fokus på legen ikke noget, der foregår ved siden af – den er selve omdrejningspunktet for børnenes hverdag. Vi har et særligt fokus på voksnes betydningsfulde deltagelse i legen. Vi tror på, at børn udvikler sig i samspil med engagerede voksne, der går foran, ved siden af og bagved – og som tør være nysgerrige, deltagende og medskabende i børnenes legeuniverser.
Vores pædagogiske fundament
Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang, hvor ICDP danner grundlag for vores praksis. For os handler det grundlæggende om relationer, samspil og barnets perspektiv.
Vi er særligt optaget af:
- Barnets sproglige udvikling
- Legens betydning for trivsel, læring og fællesskab
- Den styrkede læreplan
- Inkluderende fællesskaber
Vi er et børnehus med positiv energi og engagerede, nærværende og omsorgsfulde voksne. Vi arbejder struktureret og målrettet med at skabe forudsigelige rammer for børnene – samtidig med at vi giver plads til fordybelse, fantasi og leg.
Vi søger en pædagog, der:
- Brænder for arbejdet med børn i alderen 0–3 år og ser den store betydning af de første leveår
- Har overblik og kan strukturere og organisere sig selv og andre – også i pressede situationer
- Møder børnene i øjenhøjde og er optaget af deres intentioner og perspektiver
- Deltager aktivt og reflekteret i børnenes leg og ser sig selv som en vigtig medspiller
- Har erfaring med planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i læreplanen og børnegruppens nærmeste udviklingszone
- Kan reflektere over egen og andres praksis og er nysgerrig på faglig udvikling
- Kan handle og træffe beslutninger og samtidig indgå loyalt i fælles beslutninger
- Kommunikerer og dokumenterer både skriftligt og mundtligt og anvender AULA i det daglige arbejde
Vi tilbyder
- Et hus med stærkt kollegialt fællesskab
- Faglig sparring og refleksion
- En hverdag med struktur og tydelig retning
- Mulighed for at være med til at præge og udvikle praksis
I en stilling på 37 timer vil der være 1 times forberedelsestid om ugen, og med øvrig ø-tid vil den reelle børnetid være ca. 35,5 timer.
Ansøgning
Kan du se dig selv som en aktiv og nærværende medskaber af de mindstes hverdag i Asgård, modtager vi gerne din ansøgning senest d. 14. marts.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte, når den rette kandidat er fundet.
Har du lyst til en rundvisning og en snak i vores hyggelige hus, er du meget velkommen.
Kontakt pædagogisk leder Trine Nyborg på telefon 30564261 ved spørgsmål eller for at aftale besøg.
Det er Odder Kommunes politik at indhente straffeattest og børneattest ved ansættelse. Ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst.
