Barnepige / Aflaster

Mariagerfjord Kommune
Se alle stillinger i Mariagerfjord Kommune
Ansøgningsfrist:
30. jun 2026
Arbejdssted:
Familieplejer

Om stillingen

Barnepige/aflaster søges

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af vores lille familie? Hvor du kan være med til at give vores 8-årige datter gode og positive oplevelser og være med til at give forældrene et pusterum med mere tid til hinanden og tid til lillebror? – så kan det være dig, vi søger.

Vi søger efter en rar og omsorgsfuld kvinde, der har lyst til at bruge tid sammen med vores 8-årige datter. Vores datter har diagnosen autisme. Hun er en skøn og glad pige, som generelt er aktiv og for det meste gerne vil med ud at cykle.
 

Vores datter interesserer sig bl.a. for:

Cykling – hvis du som voksen selv deltager

Trampolin – hvis du selv går med op og hopper

Make up på sig selv og andre

Være kreativ

Roblox og tid på ipaden (hvilket vi foretrækker der bruges mindst mulig tid på)

Bagning

 

Den hjælp og den tid, du bruger sammen med vores datter, vil som regel foregå i vores hjem eller ude, hvis I f.eks. ønsker at lave aktiviteter eller bare vil ud at nyde det gode vejr.

Om dig tænker vi, at du er en kvinde med kendskab til autisme, at du har lyst til at arbejde med børn, samt at du har lyst til at gøre en forskel for os som familie. At du vil kunne trives i tæt kontakt med vores datter og udviser tålmodighed, empati og en positiv tilgang – så er vi sikre på, at du vil nå langt.

Arbejdstiderne vil variere, og planlægning foregår sammen med os forældre. Timerne kan derfor ligge i hverdagen såvel som i weekender. 

Stillingen er på 7 timer om ugen.

Du vil blive ansat af Mariagerfjord Kommune. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne – og straffeattest, og du vil få en kontrakt og vejledning ift., hvordan du indberetter timerne.


Vi hører gerne fra dig

Lyder stillingen som noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, skal du rette henvendelse til Anja på tlf.: 60705540 eller på mail: [email protected].

Ansættelsen ønskes så hurtigt som muligt, så vi ansætter derfor løbende.

Stillingsopslaget tages ned, når den rette person er fundet.