Om stillingen
Bliv tilkaldevikar på Hundslund Skole og SFO
– et alsidigt job med mening
Har du lyst til at arbejde med børn og unge i en hverdag, hvor ingen dage er ens?
På Hundslund Skole søger vi en engageret og fleksibel tilkaldevikar til både skole og SFO.
At være vikar hos os er et alsidigt job. Du kan blive tilkaldt ved akut fravær, men der vil også være mulighed for perioder med mere faste timer i kortere forløb, når vi kender fraværet på forhånd.
Du kan komme til at:
- Undervise i indskolingen og på mellemtrinnet
- Støtte enkelte elever eller hele klasser
- Deltage i aktiviteter i SFO’en
- Være en tydelig og nærværende voksen i både undervisning og fritid
Det giver dig værdifuld erfaring – særligt hvis du overvejer en fremtid som lærer, pædagog eller inden for et andet arbejde med børn og unge.
Hvem er vi?
Hundslund Skole er en lille landsbyskole med ca. 75 elever fra 0.–6. klasse. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og vi hjælper hinanden i hverdagen. Stemningen er uformel, faglig og præget af fællesskab.
Som vikar bliver du taget godt imod og får den nødvendige støtte til at lykkes i opgaven.
Vi søger dig, som:
- Er ansvarlig og mødestabil
- Kan træde tydeligt frem og skabe ro
- Møder børn med respekt og anerkendelse
- Er fleksibel og klar på forskellige opgaver
Interesseret?
Send en kort ansøgning og dit CV til os – eller kontakt skoleleder Lise Krage for at høre mere på telefon 40 46 84 39
