Om stillingen
KLAR, PARAT, START…….udviklingsparate pædagoger til næsten ny institution!
Skal du med på denne helt unikke rejse!
Her er ingen ”Vi plejer” og ingen kultur der hænger i væggene. I vores nye institution Børnehuset Dalby/Vonsild, er vi først ved at skabe den nye kultur sammen.
Det nye børnehus skal på sigt rumme 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper fordelt i 2 klynger med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i hver klynge.
De første pædagoger og medhjælpere startede op 1. marts 2025. Vi har siden opstarten oplevet en rigtig fin tilslutning og indmeldelse af børn. Derfor er vi nu klar til at åbne vores 3 børnehavegruppe og søger derfor pædagoger til vores børnehave.
Vi søger 2 pædagoger pr. 1 april 2026 eller snarest derefter og en pædagog til barselsvikariat i vores vuggestue pr. 1 maj 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men skriv dit ønskede timetal i ansøgningen og om du søger barselsvikariat i vuggestue eller fast stilling i børnehaven.
Alle børn og unge gør det bedste de kan. Det er vores pædagogiske afsæt. Vi arbejder ud fra en pædagogisk praksis, som har udspring i neuropsykologisk relations pædagogik, med elementer fra Nest og hvor organisering spiller en kæmpe rolle.
Du har en pædagogisk professionsbachelor, samt pædagogisk indsigt og viden om de 0 – 6-årige børn. Du kan dele ud af den viden, samt give og modtage faglig sparring/feedback som bidrager til at løse de daglige pædagogiske opgaver.
Du formår at udvise stabilitet i fremmøde og skabe livsbalance, hvor der både er plads til privatliv og arbejdsliv.
Anerkendelse (Se mig som den jeg er):
- Du formår at se bag om adfærden – både hos dig selv, kollegaer og børnene
- Du tror på, at alle børn og kollegaer gør det bedste de kan
- Du ved, at kontakt før krav er et must i det pædagogiske arbejde
- Du viser at alle følelser er okay
Mestring (Giv mig tilpasse udfordringer):
- Du kan lide struktur og organisering, så hverdagen bliver forudsigelig for børn og voksne
- Du arbejde ud fra nærmeste udviklingszone, hvor du gennem leg, aktiviteter og relationer formår at medvirke til børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
- Du formår at give børn ro – så de kan gro. Med andre ord, du respekterer barnets behov for små pauser i hverdagen og tænker dem ind i indretning og organisering
Mening (Vis mig hvem jeg kan blive):
- Du kan lide at arbejde ud fra aktivitetsplaner, så alle børn møder et kvalificeret læringsmiljø hver dag
- Du arbejde med klare pædagogiske mål for alle børn
- Du går foran og er en god rollemodel
Tilhør (Lad mig høre til, ligesom dig):
- Du ser forskellighed som en styrke
- Du ved og arbejder efter, at en klar rollefordeling mellem personalet skaber en større sammenhængskraft og bedre samarbejdskultur
- Du arbejder for samhørighed i fællesskabet og at alle føler sig velkomne
- Du formår at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
- Konflikthåndtering i ”vi´et” er en selvfølge
Vores læringsrum skal udstråle faglighed, seriøsitet, og ro. Der skal være gjort klar til leg og læringsmiljøerne skal være lette af afkode. Kroppen mærker rummet og rummet/rammen er et spejl for den pædagogiske ambition, vision, vores samarbejde og værdier.
Du kan se dig selv arbejde i en institution, hvor vi:
- Regulerer børnene via vores eget nervesystem. Du skal være rolig, tilgængelig, nærværende og anerkendende
- Skaber rammer for ro og fordybelse gennem opdeling, organisering, planlægning og tydelige rammer
- Er den vigtigste faktor i børnenes læringsmiljø
- Alle har en rolle og er i den. Det skaber ro, nærvær og udviklingsmuligheder for børnene
- Fælles koordinerer
- Holder hinanden op på aftaler og struktur. Faglig feedback er grundstenen i pædagogisk udvikling
- Er sammen om at skabe det gode børneliv. Tror på, at sammen kan vi mere
Skulle det ovenstående have vakt din interesse, og skal du med på denne fantastiske rejse, håber vi at modtage en ansøgning fra dig senest d. 13. marts 2026, hvor ansøgningsfristen udløber.
Samtalerne vil blive afholdt d. 17 og 18 marts 2026.
Du er velkommen til at hører nærmere om stillingen hos dagtilbudsleder Marianne Lund på følgende telefonnummer 30344911.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
