Teamkoordinator til Toftegården

Faaborg-Midtfyn Kommune
Se alle stillinger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist:
22. mar 2026
Arbejdssted:
Toftegårdens Børnehave

Om stillingen

Teamkoordinator og pædagogisk fyrtårn.


Til Toftegårdens Børnehave søger vi en engageret teamkoordinator, der bliver en nøgleperson i den daglige drift. Du understøtter den pædagogiske retning, koordinerer opgaver i teamet og sikrer, at beslutninger fra ledelsen omsættes tydeligt og konstruktivt i praksis. Samtidig varetager du administrative opgaver og skaber struktur i planlægning, dokumentation og opfølgning. I rollen som koordinator skal du kunne balancere overblik og detalje, relationer og rammer. Du skal trives i en funktion, hvor du samarbejder tæt med ledelsen og samtidig står stærkt og tillidsfuldt sammen med dine kolleger i hverdagen.

Lidt om os
Toftegårdens børnehave er beliggende i Faaborg by, tæt på strand, skov og kultur.
Vi er en lille børnehave med 35 børn, 5 faste medarbejdere, studerende og frokostordning.
Vi har en dejlig stor legeplads og lyse og venlige lokaler.
Vi arbejder ud fra profilen ”Udeliv og Bevægelse - Natur for alle” og har pt. fokus på at blive en del af Naturstyrelsens ”grønne spirer”.
Vi vægter fællesskabende læringsmiljøer, børneperspektiver og børns leg højt i hverdagen.
Sammen med Sundbrinkens Børnehus er vi samlet set et alsidigt og levende børneområde, med mange muligheder og højt til loftet; hvor fagligheden, det gode børneliv, forældresamarbejdet og det gode kollegaskab, også på tværs af husene, vægtes højt.

Som pædagog forventer vi af dig, at du:
  • Står på et solidt fagligt grundlag.
  • Er tydelig, nærværende, nysgerrig og anerkendende i din tilgang til børnene.
  • Er understøttende i forhold til en kultur, hvor der er en høj grad af forældreinvolvering og forældresamarbejde.
  • Har blik for udviklingspotentiale og ressourcer
  • Har viden om og interesse for arbejdet med udvikling af gode lege, børnefællesskaber, overgange og læringsmiljøer.
  • At du er stabil, igangsættende, kan arbejde struktureret og selvstændigt, holde overblikket og være en loyal holdspiller med fokus på fælles kurs og på at løfte i flok.
  • At du er tydelige i din kommunikation og en dygtig formidler, både mundtligt og skriftligt.
  • At du prioriterer relations arbejde og kan reflektere over egen og andres praksis.

Som koordinator forventer vi desuden at du:
  • Har lyst til og flair for at være en koordinerende nøgleperson.
  • Kan varetage hverdagens administrative opgaver, fx skemalægning, mødekoordinaring og dokumentationsoverblik.
  • Har lyst til at være mødeansvarlig ved almindelige samtaler.
  • Kan være en tydelig rollemodel og gå foran i retningssættende praksis.
  • Prioriterer at være en faglig sparringspartner
  • Brænder for at omsætte børneområdets visioner til praksisnær udvikling sammen med dine kollegaer.

Vi kan til gengæld tilbyde:
  • En engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, der løfter i flok og prioriterer det gode kollegaskab.
  • En central rolle med reel indflydelse på hverdagens struktur og den pædagogiske udvikling.
  • Tæt sparring og samarbejde med ledelsen i et tillidsfuldt og anerkendende arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores profil ”Udeliv og Bevægelse – Natur for alle” og arbejdet med ”Grønne Spirer”.
  • En mindre børnehave med korte beslutningsveje, nærvær og stærke relationer.
  • Et levende børneområde, hvor videndeling og tværgående fællesskab vægtes højt.
  • Gode fysiske rammer med stor legeplads og nærhed til natur, strand og skov.
  • Løbende faglig udvikling og mulighed for kompetenceudvikling i takt med opgaver og ansvar.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er d. 22.03.26 kl. 12.
Samtaler forventes afholdt d. 25.03.26

Ansættelse
Ansættelse og lønindplacering sker iht. BUPL´s overenskomst på området.

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Stinne Ersted 7253 4518 eller
områdeleder Carsten Ørum 7253 4800 hvis du har brug for yderligere oplysninger.