Om stillingen
Ansættelse i perioden: 1. april – 30. juni 2026.
Har du lyst til at blive en del af en førskole og SFO, med høj aktivitet, stærke fællesskaber og et engageret pædagogisk miljø?
Vi søger to pædagogmedhjælpere til tidsbegrænsede stillinger fra den 1. april til 30. juni 2026. Du bliver en vigtig del af førskolens hverdag og får en central rolle i at støtte børnene i deres overgang fra børnehave til skole.
Om os
Førskolen er en del af vores store SFO med ca. 220 børn fra 0.–6. klasse og omkring 70 kommende førskolebørn.
Vi arbejder med at give børnene en tryg introduktion til skolens struktur, samtidig med at leg, relationer og trivsel er i fokus. Derudover er vi en SFO med masser af aktivitet, nærvær og engagerede voksne.
Dine opgaver
Som pædagogmedhjælper i førskolen vil dine opgaver blandt andet bestå af:
- At assistere pædagogerne i praktiske opgaver, både inde og ude.
- At deltage aktivt i leg, aktiviteter og hverdagsrutiner.
- At kunne være alene med en mindre børnegruppe i legende og trygge rammer.
- At støtte børnene i at skabe relationer og blive en del af fællesskabet.
- At bidrage til, at hverdagen er forudsigelig, læringsrig og præget af trivsel.
Vi forventer, at du
- kan se dig selv i Vejen Kommunes børnesyn, hvor alle børn mødes med anerkendelse, nærvær og høj faglig opmærksomhed.
- er ansvarlig, omsorgsfuld og indstillet på at være en tydelig voksen for børnene.
- kan bevare overblik og skabe ro, også når du er alene med en børnegruppe.
- er positiv, samarbejdsvillig og nysgerrig på pædagogisk arbejde.
- har lyst til at arbejde i en hverdag med høj aktivitet, leg, læring og mange relationer.
Vi tilbyder
- To tidsbegrænsede stillinger i perioden 1. april – 30. juni 2026.
- En arbejdsplads med arrangerede, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som tager godt imod dig.
- En førskole, hvor du kan gøre en forskel for børnene i deres første møde med skolen.
- En SFO præget af energi, humor og stærke fællesskaber.
- Indflydelse på hverdagen – og plads til at bruge dine idéer i aktiviteter og leg.
- Stillingen er 30-34 timer.
Har du spørgsmål eller er interesseret i at se vores skole, inden du ansøger, er du velkommen til at kontakte SFO leder Trine L. Hansen på mobil: 2967 6231.
Der forventes at holde samtaler i uge 9, 2026.
Ansøgningsfrist
15. februar 2026
