Om stillingen
Børnehuset Østervold søger en engageret og nærværende pædagogmedhjælper, der har lyst til at arbejde med de yngste børn og bidrage aktivt til et inkluderende og udviklende børnemiljø Primært 0–3-årige i øjeblikket.
Vi søger dig, der har en passion for arbejdet med børn i alderen 0–5 år og som har interesse for inkluderende pædagogisk arbejde med fokus på børnefællesskaber. Du er nærværende, initiativrig og bevidst om din rolle som voksen rollemodel, og du bidrager aktivt til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene.
Om os
I Børnehuset Østervold arbejder vi målrettet for, at alle børn oplever at være en del af et eller flere fællesskaber, at de er aktive deltagere i hverdagen, og at de mærker glæden ved at bidrage og blive set som en vigtig del af fællesskabet.
Børnehuset Østervold er en integreret kommunal daginstitution normeret til 80–90 børn. Børnene er fordelt på fem grupper:
- 2 vuggestuegrupper (0–ca. 3 år)
- 2 børnehavegrupper (3–4 år)
- 1 børnehavegruppe (4–5 år)
Institutionen har fem inklusionspladser, hvilket giver os 100 ekstra ugentlige timer til at støtte børnene i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling samt deltagelse i fællesskaber.
Vi har en fantastisk beliggenhed ved Voldanlægget tæt på Lillebælt og råder over en stor legeplads, som sammen skaber optimale rammer for udeliv og pædagogisk arbejde.
Stillingen er aktuelt tilknyttet både vuggestue- og børnehavegruppe, og du skal være indstillet på at arbejde på tværs af hele huset. Personalegruppen består af ca. 25 fastansatte samt medarbejdere i forskellige praktikforløb.
Vi tilbyder
- et job med spændende opgaver og faglige udfordringer
- et engageret og fagligt stærkt team
- fokus på anerkendende relationer og et inkluderende grundsyn
- et godt arbejdsmiljø med høj social kapital og plads til humor
- selvstyrende teams med høj grad af medinddragelse
- gode fysiske rammer.
Du kan læs mere om os på vores hjemmeside:
https://www.fredericia.dk/da/borger/familie-boern-unge/dagtilbud-0-5-aar/dagtilbud-i-distrikter/distriktsinstitutionen-11
Vi forventer, at du
- udviser engagement, fleksibilitet og ansvarlighed
- kan reflektere over egne kompetencer, normer og værdier
- har en positiv og ressourceorienteret tilgang til børn, forældre og kollegaer
- understøtter det pædagogiske arbejde med afsæt i barnets udvikling og børnegruppens behov
- er aktiv i samspillet med børnene gennem fx sang, dialog, fortælling, dialogisk læsning, udeliv m.m.
- hurtigt kan sætte dig ind i daglige rutiner og praktiske opgaver (bleskift, putning, oprydning, køkkentjans m.v.)
- møder stabilt og kan være fleksibel i arbejdstider
- kan arbejde inden for institutionens åbningstid: kl. 6.30–16.30 (fredag til kl. 16.00).
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder
Jane Friedrichsen, 2546 9931, mail: [email protected]
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhenter desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. marts 2026.
Ansættelsessamtaler
Onsdag den 4. februar 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
30. januar 2026.
