Om stillingen
Er du vores nye kollega
Borgerservice har ansvaret for at bemande Varde kommunes hovedomstilling og lige nu mangler vi en kollega, som har lyst til at være en del af et team på 4 personer, som varetager denne opgave.
Borgerservice har til huse på Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, Varde.
Arbejdstiden vil være 25 timer pr. uge fordelt således, at du skal arbejde fra 08:00-14:30 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag er kommunens administrative telefoner lukkede.
Opgaven kræver, at du er klar til at yde den bedst mulige service overfor borgere og andre, der ringer til os. Vi stiller ingen særlige krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men vi forventer, at du:
- er tålmodig og imødekommende
- forstår vigtigheden af, at give borgerne et positivt møde med kommunen
- besidder lysten, viljen og evnen til at yde en god service
- er fleksibel
- vil strække dig langt for at hjælpe borgerne
- nyder at have en travl hverdag og formår at bevare overblikket
Til gengæld garanterer vi for grundig oplæring, godt humør og gode kolleger.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Lone T. Christensen på 2258 8004 eller Borgerservicechef Helle Marquertsen på 2075 1351.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er 25 timer pr. uge.
Lønnen fastsættes i samarbejde med dig og den faglige organisation.
Jobbet skal besættes hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist er den 20. januar klokken 12 og vi forventer at afholde samtaler den 21. og 23. januar
