Pædagoger til Bostøtte Damparken

Tønder Kommune
Se alle stillinger i Tønder Kommune
Ansøgningsfrist:
21. jan 2026
Arbejdssted:
Damparken

Om stillingen

Vil du være med til at gøre en forskel for voksne med nedsat funktionsevne og/eller psykiatriske udfordringer? Brænder du for at skabe udvikling, trivsel og livskvalitet for andre – og har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team? Så er det måske netop dig vi leder efter.

Vi søger to pædagoger

  • én til fast stilling på 37 timer pr. uge med mulighed for færre timer
  • én til en begivenhedsstilling på 32 timer pr. uge. 

Om os

Bostøtte Damparken er et botilbudslignende tilbud under Voksen Socialområdet (VSO) i Tønder Kommune. Vi yder socialpædagogisk støtte i borgerens eget hjem i henhold til servicelovens § 85.

Vores indsats tager udgangspunkt i den handleplan, der er udarbejdet af myndighed efter servicelovens § 141, og vi dokumenterer systematisk i overensstemmelse hermed.

Vi arbejder ud fra en anerkendende og systemisk tilgang med fokus på habilitering, mestring samt borgerens selv- og medbestemmelse. Vores kerneopgave er at sætte borgeren og den bestilte indsats i centrum gennem tæt samarbejde og samskabelse.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7 - 21 i hverdage, og kl. 9 - 21 weekender og helligdage. Weekendvagt hver 3. weekend.

Om borgerne

Borgerne, der er tilknyttet enheden,  er i alderen 20 - 75 år og har behov for pædagogisk støtte, psykiatrisk- / misbrugstilgang samt enkelte somatiske plejeopgaver.

Dine primære opgaver inkluderer

  • udvikling og implementering af individuelle støtteplaner
  • daglig støtte og vejledning til borgere
  • samarbejde med kollegaer, pårørende og andre fagprofessionelle
  • deltagelse i møder og faglig udvikling.

Vi tilbyder

  • dygtige professionelle kollegaer samt mulighed for (tvær)faglig sparring og personlig udvikling
  • en harmonisk personalegruppe med fokus på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø med god humor og højt humør
  • en alsidig borgergruppe med udviklingsforstyrrelser og psykiatrisk sårbarhed
  • en organisation i konstant udvikling og forandring
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • mulighed for at gøre en reel forskel i borgerens liv
  • løbende supervision og efteruddannelse
  • høj grad af fleksibilitet. 

Vi forventer, at du

  • er empatisk, tålmodig og god til at skabe relationer
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • er fleksibel og har en positiv tilgang til udfordringer
  • har IT-kompetencer på brugerniveau
  • er omstillingsparat, selvstændig og tager ansvar for dig selv, borgerne og dine kolleger
  • er iagttagende, deltagende og kan reflektere over egen og andres virke
  • er loyal overfor organisatoriske og politiske beslutninger
  • vægter samarbejde og sparring højt.

Læs mere på vores hjemmeside 

Har du brug for yderligere informationer om stillingerne, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Ina Branderup på tlf. 61 19 14 51 eller e-mail [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse hurtigst muligt og vo forventer at holde samtaler tirsdag, den 27. januar 2026.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på at vi indhenter straffeattest inden du bliver ansat.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.