Skole og mediepædagog til klub

Frederiksberg Kommune
Se alle stillinger i Frederiksberg Kommune
Ansøgningsfrist:
21. jan 2026
Arbejdssted:
Fritids-, junior- og ungdomsklub Cassioppeia

Om stillingen

Brænder du for at arbejde med børn og unge?

Vi søger, en uddannet skolepædagog med mediekompetencer til en stilling på 34 timer med start senest 1. marts 2026.
Cassiopeia er en stor fritids- og ungdomsklub i Frederiksberg Kommune med gode
fysiske rammer fordelt på 3 etager og et udendørsareal. Vi er et stort hus med 25 ansatte og det giver os mulighed for at arbejde med mange forskellige pædagogiske opgaver og samtidigt fastholde et højt fagligt niveau. Der er højt til loftet og et nej bliver sjældent brugt.

Du skal bestemt ikke være ekspert i computerspil eller 3D design, men du skal kunne se de pædagogiske muligheder i et digitalt læringsrum. Kan du se det pædagogiske og lærerige i en EAFC- turnering, en Roblox server fyldt med børn og unge eller en Minecraft verden, du sammen med klubbens medlemmer, har skabt – Så er det måske dig, vi leder efter. 

For os er pædagogens vigtigste opgave, at arbejde med social læring, robusthed
og dannelse. Det gør vi gennem vores daglige arbejde med samtaler og relations dannelse og nærvær gennem vores aktiviteter, som sport & leg, teater, e-sport, ridning, rollespil, musik og kreative værksteder, som er en fast del af klubbens kultur og tilbud. Du vil primært have dit pædagogiske virke i vores medieteam, men som klub betyder det meget for os, at du er en del af hele huset og får mulighed for at udfordre dine relationer i andre værksteder. Da Cassiopeia er en klub med rigtig mange børn og unge, er inklusion, fællesskab og dannelse nøglebegreber i det pædagogiske arbejde. Rummelighed, fleksibilitet og samarbejde er en forudsætning for, at det kan lykkedes

Vi er også en del af Lindevangskolen og har timer på skolen. Vi er en vigtig del af den almene undervisning, hvor vi arbejder ud fra Co- teaching principper.

Vi forventer:
• At du er uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse.
• Kan omstille og forholde sig til 2 arbejdspladser i en travl hverdag.

Det kan være en fordel hvis:
• Du har erfaring med og interesse for Medie, Gaming, IT mm
• Du kan skabe pædagogiske processer, igennem medie aktiviteter for klubbens medlemmer.

Vi tilbyder:
• Faglig dygtige kollegaer.
• Samarbejde med flere forskellige faggrupper.
• En unik klub med mulighed for at udfolde og udvikle sig pædagogisk.
• En klub som ser muligheder frem for begrænsninger.

Arbejdstiden vil primært være klubtid med en ugentlig aftenvagt. Der vil yderligere være weekendarbejde i forbindelse med kolonier, ture m.m.
Flere oplysninger fås hos Klubleder, Pia Vingaard på tlf: 28981261.

Ansøgningsfristen er den 21-1-26.  Vi afholder samtaler i uge 5.  Der er rundvisning, for dem der kommer til samtale.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.