Familiebehandler søges til fast stilling

Vallensbæk Kommune
Se alle stillinger i Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist:
21. jan 2026
Arbejdssted:
Afdelingen for Voksen, Familie og Forebyggelse

Om stillingen

Vil du være med til at skabe positive forandringer og udvikling i og sammen med familier med børn og unge i alderen 7-18 år? Så tilbyder Familie og Forebyggelse en ledig 37 timers familiebehandlerstilling. 

Som familiebehandler vil du indgå i den almene familiebehandling, hvor stillingen tænkes fleksibel i forhold til de enkelte familiers behov. Derfor skal du trives i forskelligartede opgaver.
Vallensbæk Kommune er en mindre kommune, hvilket betyder, at det lokale samarbejde med daginstitutioner, skoler, sundhedspleje samt PPR, er nært og overskueligt. Dette gør det muligt at arbejde med inddragelse af netværk tæt på barnets hverdag. 

Familie og Forebyggelse tilbyder dig:  
En god, social og omfavnende kollegagruppe på tværs af Voksen og Familieområdet. Du vil blive en del af et dedikeret børn og unge-team, med høj faglighed og godt kollegaskab. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima, med et solidt fællesskab, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt. Vi er en arbejdsplads med plads til humor, diversitet og hvor det sociale prioriteres højt. Vi sørger selvfølgelig for en god on-boarding til området. Vi er en tværprofessionel afdeling bestående af myndighed, udfører og en tæt ledelse. Der er fast faglig sparring i teamet, ekstern supervision og mulighed for hjemmearbejde og flextid. Der tilbydes i kommunen en god kantineordning, billig massage og en masse fælles aktiviteter. 

Dine arbejdsopgaver vil derfor primært omhandler: 

  • At yde korterevarende og afklarende forløb 
  • At yde mere eller mindre intensive forløb med familiebehandling, samt pædagogisk støtte og vejledning i hjemmet, herunder også af praktisk karakter 
  • At have ungesamtaler i forhold til pågældende udfordringer 
  • Opgaver i henhold til barnets lov § 30 og 32
  • Tæt tværfagligt samarbejde samt deltage i interne og eksterne møder 

Vores ønsker og forventninger til dig: 

  • At du har en socialfaglig uddannelse, samt gerne relevant efteruddannelse 
  • Har relevant behandlingserfaring med børn, unge og deres familier 
  • Har erfaring med målgruppen 
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som i teams 
  • Vil være medarbejder i et anerkendende og positivt arbejdsmiljø 
  • Vi ser gerne at du har kendskab og erfaring i forhold til diagnoser 

 

Praktiske oplysninger: 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med ansættelse pr. 1. februar 2026.  Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.    
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV skal være for Familie og Forebyggelse i hænde senest den 21.1.2026 . Der forventes at være ansættelsessamtaler den 22.1.2026.

  
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.