To pædagoger til Børnehuset Villa Kulla

Ballerup Kommune
Se alle stillinger i Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist:
13. jan 2026
Arbejdssted:
Børnehuset Villa Kulla 1

Om stillingen

Vil du være med til at gøre hverdagen magisk?
Kan du se dig selv i en hverdag, hvor du er med til at skabe et godt børneliv – fyldt med latter, leg og udviklende øjeblikke? Hvor små børnehænder rækker ud for at vise dig deres opdagelser, og hvor du også er den trygge voksne, der hjælper, når verden bliver lidt svær, og støtter børnene i at finde ro og balance. 

Hos os er du med til at forme rammer, der gør barndommen til noget helt særligt.  Lyder det som et sted, du gerne vil være? Så er du måske den pædagog, vi leder efter!

Vi søger to pædagoger i vores skønne børnehus.

Dine vigtigste opgaver

  • Du er optaget af at skabe trygge rutiner og samtidig følge børnenes nysgerrighed og spontanitet bl.a. i leg
  • Bidrage til god børnefællesskaber, hvor alle børn har plads og muligheder
  • Følge børnenes spor og gøre deres idéer til virkelighed – både inde og ude
  • Indgå i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældre
  • Du tror på, at de bedste dage er dem, hvor børn og voksne er sammen i øjenhøjde med nærvær, leg og plads til grin.

Dine kompetencer

  • Har pædagogisk faglighed og mod til at bruge den aktivt
  • Er nærværende og kan møde børnene dér, hvor de er og ved børn gør det bedste de kan
  • Kan bruge mimik, krop og stemme til at skabe kontakt og møde børnene
  • Bruger leg til at bidrage til børns udvikling og øve deres selvregulering og ikke mindst bruger en pædagogisk og legende tilgang i de daglige pædagogiske rutiner
  • Ser muligheder fremfor begrænsninger – også når dagen er travl
  • Bidrager med stabilitet, energi, humor og overskud til både børn og kolleger
  • Du er uddannet pædagog. 

Det får du hos os

  • Vi kan ikke love ikke guld og grønne skove, men et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, varme, humor og menneskelighed
  • Kollegaer og ledere, der ambitiøse, øver sig sammen, lærer sammen og ikke mindst griner sammen
  • Et børnehus med plads til leg, fantasi og gode oplevelser – både for børn og voksne.

Hvem er vi

  • Villa Kulla er et hus med liv og hjerte. Vi er gode til at hjælpe hinanden og spille hinanden gode. Vi har en høj pædagogandel og det er efterhånden nogle år siden vi har haft ledige pædagogstillinger. Vi søger to dels på grund af pension og fordi vi gerne vil opnormere i antallet af pædagoger
  • Fysisk har vi seks vuggestuegrupper, fire mellemgrupper og to storbørnsgrupper fordelt i tre sammenhængende huse med egne legepladser. Vi ligger i et grønt område tæt på natur, bibliotek og legeplads
  • Lige nu er vi i gang med en renovering i huset, som har til hensigt at gøre det fysiske forhold bedre for børnene.
    Vi arbejder ud fra Distrikt Skovlundes pædagogiske lærerplan Ballerup Kommunes fælles pædagogiske læreplan; Ballerup kommunes Børne & ungepoltik og har fokus på børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber, leg og udviklende øjeblikke.

Praktisk info

  • Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer, men du velkommen til at søge, selvom du ønsker et lavere timetal
  • Du skal kunne arbejde inden for hele vores åbningstid: mandag-torsdag 6:45-17:00, fredag 6:45-16:45.

Kan du mærke hvem vi er? Det håber vi du kan! – og vii ved godt, at du kan vælge mellem mange arbejdspladser – men vi håber på, at du vil kunne mærke fællesskabet og engagementet hos os i Villa Kulla.

Vi holder personalemøde om aften ca. 10 gange årligt, samt børne- og forældrearrangementer bl.a. spiseaftener på stuerne, sommerfest, forældremøde mv.

I Ballerup Kommune er dagtilbudsområdet organiseret i fem distriktsinstitutioner. Distriktsopdelingen følger skoledistrikterne, da Ballerup Kommune har en ambition om en sammenhængende indsats for 0-25-års-området. 

Vi arbejder ud fra Ballerup kommunes børne- og ungepolitik og pejlemærker, som du kan læse her:

Derudover arbejder vi med Ballerups Analyse af Læringsmiljøet, der i daglig tale kaldes BAL.

Distriktet er beliggende i Skovlunde. Distrikt Skovlunde består af seks børnehuse og har en fælles styrkede pædagogisk lærerplan. 

Find læreplanen på ballerup.dagtilbud.dk, hvor du også kan læse mere om børnehuset Villa Kulla.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere eller komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kristina M. Bratved på 2147 1119 eller pædagogisk leder Nanna L. Petersen på 21451593. 

Du kan læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og om stillingsbeskrivelserne på dagtilbudsområdet 0-5 år ved at klikke her.

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen er den 1. feb. 2026 eller 1. marts 2026.  

Ansættelsessamtalerne vil blive holdt i dagtimerne d. 19. eller 20. januar 2026. Du vil blive kontaktet senest d.  16. januar 2026, hvis du bliver inviteret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men vi vil gerne forsøge at tage hensyn, hvis du ønsker færre timer og det kan passe ind i børnehuset. Stillingen er fast. 

Ansøgningsfrist: 13. januar 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattest. 

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.