Konsulent til det tværgående sundhedssamarbejde

Kolding Kommune
Se alle stillinger i Kolding Kommune
Ansøgningsfrist:
17. dec 2025
Arbejdssted:
Sundhedsområdet

Om stillingen

Brænder du for sundhedsområdet, og har du erfaring med strategisk understøttelse og kan du jonglere mellem det strategiske og det driftsnære projekt- og implementeringsarbejde? Så er du måske vores nye kollega i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen. 

Sundhedsområdet søger en erfaren konsulent med politisk tæft, stærke relationelle kompetencer og lyst til at sætte sit præg på samarbejdet om fremtidens sundhedsvæsen.

Om stillingen

Sundhedsreformen står for døren, og derfor søger sundhedsområdet en konsulent, der skal understøtte Kolding Kommunes arbejde med implementeringen af sundhedsreformen i Kolding Kommune og Kolding Kommunes egen sundhedspolitik.

Konsulentens primære opgaver vil bestå i at sikre en fagligt stærk og koordineret implementering af både sundhedsreformen og Kolding Kommunes sundhedspolitik. Herunder sikre et tæt samarbejde med relevante aktører og samarbejdspartnere i Kolding Kommune, regionen, KL og de øvrige kommuner under Sundhedsråd Lillebælt. Du vil i dagligdagen have et tæt samarbejde med kommunens sundhedschef.

Arbejdsopgaver

Som konsulent på sundhedsområdet vil du komme til at arbejde med forskellige opgaver, blandt andet:

  • Understøtte realisering af sundhedsreformen herunder
    • Understøtte opgaveoverdragelse fra Kolding Kommune til regionen på både fagligt, strategisk og politisk niveau med relevant viden, data mv.
    • Understøtte det tværsektorielle samarbejde herunder mødeforberedelse og koordinering bl.a. med de øvrige kommuner under Sundhedsråd Lillebælt
    • Understøtte udvikling og realisering af kommunale sundhedsopgaver som følge af sundhedsreformen.
  • Understøtte implementering af kommunens sundhedspolitik
  • Tovholder på konkrete udviklingstiltag og projekter på sundhedsområdet i Kolding Kommune
  • Støtte ledelsen med faglig sparring

Kvalifikationer:

Vi søger en kandidat, som har erfaring fra og interesse i at arbejde inden for det tværsektorielle sundhedsområde med følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Erfaring med sundhedsområdet og gerne det tværsektorielle samarbejde
  • Organisatorisk og politisk tæft og kan omsætte det til konkret rådgivning
  • Stærke analytiske evner og erfaring med kortlægning eller analyse
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner og gerne erfaring med facilitering
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Erfaring med sekretariatsbetjening og mødeforberedelse
  • Erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation

Nærmere aftale om konkrete arbejdsopgaver vil afspejle kandidatens personlige og faglige kompetencer.

Hvem er vi?

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har ansvaret for seniorområdet, sundhedsområdet og fritids/idrætsområdet i Kolding Kommune. Vi arbejder ud fra tilgangen "Selvværd og Sammenhæng," der tager udgangspunkt i fem leveregler for mødet med borgerne:

  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Gå borgeren i møde
  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Sæt fællesskabet i spil

Vi ser borgerne som hele mennesker, og er nysgerrige på det, som rækker ud over vores eget fagområde. Vi stiller spørgsmål, før vi giver svar, og vi finder løsninger sammen med borgeren. Vi gør løsningerne mulige ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Find mere information om levereglerne og mere om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvaerdogsammenhaeng.dk

Du vil blive en del af et stærkt kollegafællesskab med fokus på trivsel og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er berammet til 37 timer pr. uge.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Arbejdssted: Din base bliver Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Praktiske oplysninger om ansøgningsprocessen:

Ansøgningsfrist onsdag dag den 17. december 2025 kl. 10.00.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.
Kandidater, der bliver indkaldt til samtale, får besked senest den 18. december 2025
Samtaler afvikles fredag den 19. december 2025
 

Mere information om stillingen:

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Sundhedschef Anders Seekjær;  [email protected] – mobil 2462 4176

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen"