Daginstitutionsleder til Engsøens Børnehus

Kolding Kommune
Se alle stillinger i Kolding Kommune
Ansøgningsfrist:
7. jan 2026
Arbejdssted:
Engsøens Børnehus

Om stillingen

Arbejdssted: Engsøens Børnehus

Arbejdstid: Fuldtid uden højeste tjenestetid

Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.

Er du passioneret omkring ledelse i en dynamisk institution, der vægter udvikling og fællesskab højt? Ønsker du at fremme en pædagogisk praksis baseret på anerkendelse, mangfoldighed og faglig dygtighed? Så er du måske den nye leder, vi søger til Engsøens Børnehus.

I Kolding Kommune vil vi have dagtilbud af høj kvalitet. Derfor arbejder vi målrettet med udvikling af vores dagtilbud. Systematisk og datainformeret arbejde med pædagogisk kvalitet skal føre til, at alle børn kan indgå i Stærke Børnefællesskaber med gode deltagelsesmuligheder for alle. Lige nu søger vi en tilstedeværende og engageret leder, som sammen med vores dygtige medarbejdere i Engsøens Børnehus kan være med til at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring.

Om Engsøens Børnehus         

Engsøens Børnehus er en stor og spændende integreret institution, beliggende i smukke omgivelser på en gammel gård med helt unikke udeområder. Institutionen er placeret på to matrikler i Lunderskov og er beliggende tæt på motorvejsafkørsel omkring Kolding.

Institutionen består af 2 vuggestuer og 3 børnehave afdelinger.  

Institutionen har plads til 48 vuggestuebørn og 150 børnehavebørn. Der er pt. ansat ca. 30 pædagogiske medarbejdere, 2 praksisvejledere, samt et ledelsesteam bestående af institutionsleder, souschef og afdelingsleder. Derudover er der ansat 1 sekretær, 1 køkkenassistent og 1 servicemedarbejder. Antallet af medarbejdere er svingende i forhold til indmeldte børn.

I Engsøens Børnehus brænder vi for kerneopgaven, og vi tilstræber høj arbejdsglæde og trivsel. I Institutionen vægter vi børnenes udvikling og selvstændighed højt, samt det at være en del af fællesskabet. Vi arbejder ud fra en neuropsykologisk tilgang og har fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring. Dertil arbejder vi målrettet med læringsmiljøerne via redskabet KIDS.

Vi har en engageret forældrebestyrelse og forældregruppe, der værner om lokalområdets faciliteter og aktiviteter, samt støtter op om fællesskabet i og udenfor institutionen. 
 

Dine primære opgaver:

  • Sikre implementering og forankring af den styrkede pædagogiske læreplan i den daglige praksis.
  • Du skal stå i spidsen for det videre arbejde med at skabe Stærke Børnefællesskaber.
  • Lede og udvikle en professionel pædagogisk kultur med fokus på børns perspektiver, læring og trivsel. Dette med afsæt i systematisk arbejde med data og fælles faglig refleksion.
  • Understøtte et trygt, inkluderende og udviklende læringsmiljø.
  • Sikre en effektiv drift og administration, herunder personaleledelse, økonomistyring og strategisk udvikling.

Forventninger til vores leder

Vi forventer en fagligt stærk leder som formår at sætte fælles retning og gøre brug af tydelig og positiv kommunikation overfor både børn, forældre, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Du skal gå foran og skabe engagement og motivation i medarbejdergruppen. Samtidig skal du være imødekommende og have en ledelsesform baseret på dialog, hvor medarbejderne får mulighed for at bidrage til og deltage i motiverende udviklingsprocesser.

Vi søger en leder, der understøtter den gode og faglige kultur, der er i institutionen og som prioriterer, at vi fortsat har en høj trivsel og et ambitiøst og udfordrende pædagogisk miljø.

Vi vægter arbejdsglæde, psykologisk tryghed, værner om at give plads til forskellighed, samt godt humør og humor i hverdagen.

Vi søger en leder, som i sin ledelse bruger såvel medarbejdernes erfaring, som evidens på området samt forskellige data om institutionens kvalitet og opgaveløsning. Vi forventer, at du er optaget af den nyeste teoretiske viden og er god til at omsætte denne viden til praksis i hverdagen.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet pædagog og har erfaring med ledelse fra en lederstilling. Vi ser gerne du har en lederuddannelse – ellers skal du have mod på at tage én. 

Vi kan tilbyde dig:

  • Et lederjob i en kommune, hvor ambitionerne og niveauet er højt – både i.f.t. økonomi, normeringer og kvalitetsmæssigt indhold. Du kan læse mere herom i Kolding Kommunes arbejde med Kvalitetsudvikling i dagtilbud
  • Deltagelse i vores samarbejde med Aalborg Universitet omkring projektet Læringsledelse - Dagtilbud, som bidrager med kvalitets- og kompetenceudvikling til dagtilbuddet.
  • Du bliver en del af vores organisering af netværksledelse med andre institutionsledere, hvor videndeling og udvikling prioriteres. Læs mere herom i Netværksledelse på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune
  • Et stort råderum og høj grad af selvbestemmelse inden for de overordnede rammer og med en flad organisationsstruktur. Institutionen er selvstændig og indgår f.eks. ikke i en områdeorganisering – der er således eget budget- og personaleansvar og direkte reference til dagtilbudschefen/forvaltningen.
  • En ihærdig og faglig dygtig medarbejdergruppe med en positiv tilgang.
  • Et ledelsesteam bestående af leder, souschef og afdelingsleder. Herudover også administrativ hjælp et par timer om ugen.

I Kolding Kommune har vi et fælles og meget stærkt Børne- og Ungesyn: Fælles børne- og ungesyn (kolding.dk)

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 7. januar 2026.
1. samtale: mandag d. 19. januar 2026 i tidsrummet 8 - 12.
2. samtale: tirsdag d. 27. januar 2026 i tidsrummet 8 - 12.
Ansættelse: 1. marts 2026.

Ansøgere der går videre til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Dagtilbudschef Merete Lund Westergaard på telefon 24812518 eller Ledelseskonsulent Charlotte Neess Juhl Hansen på telefon 21127180.
Souschef Annette Lise Hansen kan kontaktes ved ønske om besøg i Engsøens Børnehus, telefon 23247821.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!