Pædagog til Børnehuset Niels Bohr - fleksjob 15 timer ugentligt

Odense Kommune
Se alle stillinger i Odense Kommune
Ansøgningsfrist:
12. dec 2025
Arbejdssted:
Børneinstitution TORNBJERG-ROSENGÅRD

Om stillingen

Børnehuset Niels Bohr er et integreret børnehus beliggende i Odense M. Børnehuset er er en del af Børneinstitution Tornbjerg - Rosengård, der består af 7 børnehuse. Vi søger pædagog i et fleksjob på 15 timer ugentligt pr. 01.01.2026.

Børnehuset består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi rummer 80 fantastiske børn i vores børnehus. Vi søger en pædagog til vores gruppe med de yngste børnehavebørn.

Om os
I Børnehuset Niels Bohr arbejder vi ud fra et inkluderende grundsyn, hvilket i praksis betyder at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende, for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i den aktuelle børnegruppe.

Vi er et nyt team med både ny leder og mange nye ansatte, heldigvis har vi også flere medarbejdere, som har været ansat i mere end 12 år. Vi er åbne for udfordringer, udvikling af det pædagogiske arbejde og vi arbejder med udvikling af hele personalegruppen. God kvalitet i det pædagogiske arbejde samt høj grad af trivsel og arbejdsglæde er vores højeste formål med det vi er sammen om i arbejdsfællesskabet. 

Om dig
Vi søger en pædagog:
  • Der med stor faglighed, engagement, glæde og entusiasme vil deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde.
  • Der har en særlig kompetence ift. at være medskabende til at udvikle stærke børnefællesskaber.
  • Der er interesseret i at være med til at udvikle en pædagogisk praksis, hvor social inklusion er det overordnede pejlepunkt.
  • Der i alle sammenhænge vil arbejde med at tage barneperspektivet og forældreperspektivet.
  • Der kan se god mening med at arbejde systematisk med praksisfortællinger, dokumentation og pædagogiske læreplaner.
  • Der har et godt overblik og kan tilrettelægge fleksible og trygge pædagogiske rammer som børn trives i.
  • Der har en anerkendende tilgang til det pædagogiske arbejde.
  • Der er tydelig i egne holdninger og åben overfor andres.
  • Der er udadvendt og kan lide at tage initiativer og ansvar.
  • Der har evne til at reflektere over egen og andres praksis.
  • Der har lyst og evne til at skabe konstruktive samarbejdsrelationer i alle sammenhænge.
Ved udvælgelsen af kandidater lægger vi stor vægt på, at man i ansøgningen har forholdt sig til de kompetencer, som vi har nævnt. 

Vi kan tilbyde
  • Et hus med høj faglighed og med fokus på pædagogisk udvikling.
  • 24 engagerede og gode kollegaer, der vægter refleksion og åbenhed.
  • God ledelseskvalitet.
  • Nogle skønne børn og interesserede og engagerede forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Vil du vide mere?
Henvendelse med yderligere oplysninger kan ske til daglig leder Anita Iroisch Vangsgaard på mobil: 21 68 45 75.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. december. 2026. Ansøgningen vedhæftes eksamenspapirer, relevante bilag og referencer. Samtaler forventes afholdt torsdag den 18. december 2025.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.