Om stillingen
Souschef og afdelingsleder til Musikbørnehaven i Daginstitutionen Tved
Ansættelse pr. 1. november 2025 eller snarest derefter – 37 timer gennemsnitligt.
Kolding Kommune tilstræber høj kvalitet i alle dagtilbud. Med udgangspunkt i et fælles børne- og ungesyn om at alle gør det bedste de kan og strategien Stærke Børnefællesskaber arbejder vi for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi vægter en pædagogik, der er både data- og forskningsinformeret – og som omsættes meningsfuldt til hverdagen.
Brænder du for ledelse og pædagogisk udvikling med musik som omdrejningspunkt? Så har du nu muligheden for at blive souschef og afdelingsleder i Musikbørnehaven – en del af Daginstitutionen Tved.
Om os
Daginstitutionen Tved består af:
- Hovedhuset med 2 børnehave- og 2 vuggestuegrupper
- Musikbørnehaven (21 børn, dit primære arbejdssted)
- Idrætsbørnehaven (22 børn, med egen afdelingsleder)
Vi er en integreret, kommunal institution fordelt på tre adresser med ca. 25 engagerede medarbejdere og et veletableret lederteam. Indholdet i vores hverdag er forskelligt men vi har meget samarbejde både på voksen og børneplan. Vi arbejder udviklingsorienteret med fokus på medarbejdernes kontinuerlige kompetenceudvikling og med udgangspunkt i kommunens strategi og fælles værdigrundlag. Vores hverdag er præget af nysgerrighed, samarbejde og fokus på børns trivsel, læring og deltagelsesmuligheder.
Dine opgaver
Som souschef og afdelingsleder i Musikbørnehaven får du en todelt rolle:
- Ledelse:
- Daglig ledelse af Musikbørnehaven og tæt samarbejde med lederteamet
- Stedfortræder for lederen ved fravær
- Understøtte høj pædagogisk kvalitet og fælles værdier i tråd med Stærke Børnefællesskaber
- Understøtte den pædagogiske værdikæde så vores værdier og de givne politiske rammer ses i den pædagogiske praksis.
- Bidrage til et datainformeret og forskningsbaseret læringsmiljø
- Samarbejde med Kulturskolen, PPR, dagtilbuds rådgivere og lokalsamfundet
- Pædagogisk arbejde:
- Faste timer ugentligt i børnegruppen (i gennemsnit omkring en 1/3 af stillingen)
- Rollemodel og faglig sparringspartner for kolleger
- Skabe trygge, inkluderende og inspirerende lege- og læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelse
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagog med stærke faglige og ledelsesmæssige kompetencer
- Kan skabe følgeskab, motivere medarbejdere, være tydelig og gå forrest i udviklingen af stærke børnefællesskaber
- Arbejder struktureret og selvstændigt – og trives i en alsidig hverdag
- Har et positivt livs- og menneskesyn
- Er en loyal sparringspartner
- Er åben, anerkendende og nysgerrig på andres perspektiver
- Har interesse for, hvordan musik kan understøtte den styrkede læreplan og Kolding Kommunes børnesyn (du behøver ikke selv kunne spille instrument)
- Ser muligheder i at kombinere børnetimer med ledelsesopgaver
Det er en fordel, hvis du kender til AULA, Kalenda, Kompetencehjulet og arbejdsplanlægning.
Vi tilbyder
- En hverdag, hvor Kolding Kommunes strategi og børnesyn er rettesnor for praksis
- Et stærkt og udviklingsorienteret lederteam og personalegruppe, hvor vi arbejder med strategi og handleplaner, KIDS, GROW/Legekaptajn og neuroaffektiv afstemning
- Stor grad af frihed under ansvar og medbestemmelse
- Et professionelt læringsfællesskab, hvor udvikling sker gennem data og forskning
- Mulighed for kurser, videreuddannelse og netværk på tværs af kommunen
- En varieret arbejdsdag med både ledelsesopgaver og børnetid, fordelt på to matrikler
- En unik arbejdsplads med tre matrikler, musik- og idrætspædagogik, og tæt samarbejde med Kulturskolen og andre aktører
Mere information:
Find os via linket: Daginst. Tved, Musik-og Idrætsbhv.
Eller kontakt Dagtilbudsleder Birgitte Boisen på 2916-1611.
Der udarbejdes en Garuda profil inden ansættelse
Ansøgningsfrist: d.13.10.25
Ansættelsessamtaler: 1. runde 22.10.25 om formiddagen, 2. runde d. 29.10 om eftermiddagen.
Løn: Efter gældende overenskomst
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg"
Forud for ansættelse indhenter Kolding kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.