Om stillingen
Kunne du tænke dig at blive fast aftenvagt i en velfungerende udegruppe? Vi mangler en fast kollega.
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og holder du af at køre ude og hjælpe borgere i eget hjem? Så er en fast stilling som aftenvagt i Distrikt Solvang måske noget for dig?
Stillingen er på 28 timer i gennemsnit om ugen, ønsker du flere timer, kan vi godt finde ud af det.
Opstart snarest eller senest 1. oktober 2025.
Om dig:
- Du tør tage selvstændigt fagligt ansvar
- Du har høj faglighed og er i stand til at holde fokus på borgeren i en travl hverdag.
- Du mestrer en åben og ærlig dialog, både skriftligt og mundtligt.
- Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne og kan lide det afvekslende og udviklende.
- Du har kørekort.
Vi tilbyder dig:
- Borgere der individuelt har brug for guidning/pleje og hjælp via dit faglige nærvær.
- Dygtige og samarbejdsvillige kollegaer.
- God introduktion til et til tider travlt miljø, hvor du har stor indflydelse på dit egen arbejde.
- Bil i arbejdstiden.
Distrikt Solvang er en del af Vordingborg Kommunes Afdeling for Pleje og Omsorg. Vi servicerer borgere, der bor "ude" i distriktet, og borgere der bor "inde" på Plejecenter Solvang. Vi er placeret på Ore, tæt ved vandet og stationen i Vordingborg, og vi har bus lige til døren.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Forbundet af Offentligt Ansatte, efter principper i Ny Løn.
Ansøgningsfristen er søndag 24. august 2025.
Ønsker du yderlig oplysning om stillingen, er du velkommen til at ringe til assisterende distriktsleder: Mette Rohde Rasmussen: 20 84 54 39.