Bliv lærer i udskolingen på Gislinge Skole

Holbæk Kommune
Se alle stillinger i Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist:
29. aug. 2025
Arbejdssted:
LAER-Gislinge Skole

Om stillingen

På Gislinge Skole søger vi en dansklærer med fagligt overblik, praksisfaglig kreativitet og stærke relationskompetencer til vores udskoling 6. – 9. klasse. Hvilke fag, du derudover skal undervise i, finder vi ud af sammen med dig – men hvis du nu kan undervise i ét eller flere af udskolingens obligatoriske valgfag, så fortæl os det endelig!

Hvem er vi på Gislinge Skole?

Gislinge Skole er en et-sporet skole med ca. 220 elever, samt SFO og klub.

Vi lægger vægt på en praksisfaglig undervisning, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. For os er det vigtigt hele tiden at have fokus på elevernes motivation for læring involvering, begejstring og eksperimentering i et meningsgivende perspektiv.

Vi møder vores elever med en nysgerrighed og et ønske om at forstå, hvad de kommer med, og hvad vi hver især kan bidrage med for at få udnyttet deres fulde trivsels- og læringspotentiale.

Vores skole skal være et godt sted at lære og at være. Vi søger derfor dig, der har et ”drive” og gerne vil være med til at skabe den bedste version af børnenes skole.

Din kommende hverdag på Gislinge Skole

Hos os får du mulighed for at lære fra dig og bidrage til unge menneskers almene udvikling og faglige formåen. Du bliver en vigtig voksen i elevernes liv og en del af et lille, stærkt fællesskab, hvor relationer og nærvær er i centrum. 

Vi håber, at du er vant til at arbejde målrettet med praksisfaglighed som en central del af undervisningen. Vi elsker nemlig praksisfaglighed og tror på, at læring bedst forplanter sig, når den er kreativ, virkelighedsnær og fuld af mening – både i danskfaget og på tværs af fag. Vi tror på, at elevernes motivation og læring styrkes, når undervisningen kobles til virkeligheden og giver dem mulighed for at eksperimentere, skabe og deltage aktivt.

Vi forventer, at du er uddannet lærer og har lyst til tage del i fællesskabet på en mindre skole. Derudover er det vigtigt for os, at du

  • Er modig, nysgerrig og tør bevæge dig ud af din comfort-zone for at skabe (fornyelse af) læring
  •  Har lyst til et tæt teamsamarbejde
  • Kan undervise i dansk og gerne har ført elever til afgangsprøve før
  • Glæder dig over at være sammen med børn – både de skæve, de høje, de lave, de tykke, de tynde – og alle de andre.

Det lyder lige som noget for mig!

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid fra den 1. oktober 2025.

Vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning (husk kopi af eksamensbevis) senest fredag den 29. august 2025.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i skoleleder Randi Hoffmann på telefon 72 36 41 26 – vi er altid klar på kaffe og en rundvisning.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.