Om stillingen
Saksild Skole søger en engageret og nærværende skoleleder, der med faglig tyngde og menneskelig varme vil lede skolens drift og udvikling. Skolen står over for en spændende udbygning og stigende elevtal – og du bliver en central drivkraft i at omsætte strategien ”Bedre muligheder for alle” til praksis.
Vi tilbyder:
- En veldrevet skole med stærkt fagligt og socialt fællesskab
- Et dedikeret og fleksibelt personale
- Et aktivt lokalsamfund og en engageret skolebestyrelse
- Mulighed for at præge både fysisk udbygning og pædagogisk retning
Vi søger dig, der:
- Har ledelseserfaring – gerne fra skole- eller specialområdet
- Er tydelig, tillidsvækkende og nærværende i din ledelsesstil
- Har økonomisk indsigt og blik for helheder
- Brænder for inklusion og pædagogisk udvikling
Forventninger til en leder i Odder Kommune
Som leder i Odder Kommune forventes du at være en inspirerende og inkluderende drivkraft, der sætter retning for både medarbejdere og organisation. Du skal være i stand til at skabe udvikling og trivsel gennem involvering, dialog og tydelig kommunikation. Vi lægger vægt på ledere, der har modet til at træffe beslutninger, evnen til at navigere i forandringer og som arbejder strategisk med at omsætte kommunens værdier og mål til konkrete handlinger. Du skal kunne engagere og motivere både personale, elever og samarbejdspartnere, og være en synlig og tillidsvækkende repræsentant for skolen såvel som kommunen.
Odder Kommune som organisation
Odder Kommune er kendetegnet ved et stærkt lokalt fællesskab og en åben, samarbejdende kultur, hvor udvikling og kvalitet går hånd i hånd. Kommunen har fokus på at skabe de bedste rammer for borgerne gennem dialog og inddragelse, og vi arbejder målrettet med at understøtte både det enkelte individ og fællesskabet. Odder Kommune satser på innovation, engagement og ordentlighed i alt, hvad vi gør, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling for vores medarbejdere. Som organisation har vi et tæt samarbejde på tværs af områder, hvor vi værdsætter initiativ, samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder.
Du kan læse mere om stillingen, skolen og vores ambitioner i denne job- og personprofil.
Yderligere information og ansøgning
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Skole- og Dagtilbudschef Henrik Schou på 2979 2539.
Ønsker du at søge stillingen skal vi modtage din ansøgning og c.v. senest den 7. september 2025.